0   124

Skolen stiller for lave krav

Eleverne i folkeskolen kræver større faglige udfordringer

I midten af januar præsenterede Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) en rapport om undervisningsmiljøet på folkeskolerne. En rapport, der ikke tegner et alt for lyst billede af miljøet i dagens folkeskole. Knap 40 procent af de 7.000 adspurgte elever siger, at de ikke har direkte adgang til en computer, og at der er for lidt plads i klasselokalerne. Og 70 procent klager over mangelfuld rengøring af skolens toiletter og savner adgang til at lægge madpakken i køleskab. Men undersøgelsen tegner også et skræmmende billede, når det gælder selve undervisningen.

På spørgsmålet »Mine lærere stiller for store krav til mig« svarer hele 70 procent nemlig, at de er lidt eller meget uenige. Det vil altså sige, at 70 procent af eleverne i skolen mener, at lærerne godt kunne stille lidt eller meget større krav til dem. I OECD synes man således at have ret, når de i deres review af den danske folkeskole fra 2004 understreger, at folkeskolen er for faglig uambitiøs på elevernes vegne. Og det er sandsynligvis også forklaringen på, at over halvdelen af eleverne siger, at de keder sig i skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

I mange år har der været ekstra meget fokus på de svageste i skolen. Det er en indsats, som vi skal holde fast i og gerne gøre endnu bedre. Den seneste Pisa og Pisa-København bekræfter os jo endnu en gang i, at folkeskolen uddanner alt for mange såkaldte funktionelle analfabeter. Men mere og mere tyder på, at folkeskolen også har svigtet de dygtigste elever. Det underbygges af Pisa-resultater, der viser, at kun fem procent af de danske skoleelever læser på det højeste niveau. I Finland læser 15 procent og i Sverige og Norge ti procent af eleverne på det højeste niveau. Det er selvfølgelig ingen naturlov, at vores nordiske søsterlande har væsentlig flere dygtige læsere, end vi har. De er tilsyneladende bare meget bedre til at stille høje faglige krav til eleverne og måske især til også at stille krav til de dygtigste elever.

Der findes gode eksempler på skoler i for eksempel Lyngby og Århus, hvor man har forsøgt at give særlig dygtige elever specialundervisning. Men DCUMs undersøgelse bekræfter, at det ikke kun er de få udvalgte meget dygtige elever, der har behov for at blive fagligt mere udfordret. Der sidder rigtig mange elever rundt om i klasserne, der mangler udfordringer. Derfor er løsningen heller ikke hverken specialundervisning for de dygtigste få eller særlige mensa-skoler, men et generelt fagligt løft af folkeskolen med fokus på den enkelte elevs behov og potentiale.

En evalueringskultur og nye evalueringsredskaber kan forhåbentlig medvirke til, at lærerne bliver bedre til at identificere både de svage og de stærke elever. Men alfa og omega for det faglige løft i folkeskolen er, at lærerne også handler på baggrund af den viden. At lærerne i højere grad udnytter de muligheder, som folkeskoleloven giver for at differentiere og holddele undervisningen efter behov. At lærerne i samarbejde med elev og forældre sætter mål for den enkelte elevs læring og løbende følger op på disse. Og især at lærerne tillader sig at være ambitiøse på den enkelte elevs vegne.

På KLs Skolerigsdag i Aalborg i januar blev der vist et videoklip fra en lille drengs første skoledag. Jeg vil slutte med at citere ham: »I børnehaveklassen var alting nemt og sjovt. I 1. klasse må det gerne blive lidt sværere«. Og det er jo, præcis hvad det handler om. Eleverne kræver større faglige udfordringer på alle klassetrin. Nu gælder det om ikke at skuffe dem.

Charlotte Rønhof er forskningschef i Dansk Industri


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet