At lærere skal have stillet relevante redskaber til rådighed for deres professionsudøvelse er indlysende. Derfor er det DLFs politik, at it-udstyr i form af hjemme-pc-ordninger og bredbånd skal betales 100 procent af arbejdsgiver, da det netop for lærere er helt elementære redskaber i forberedelse af undervisningen.

Denne »ideale fordring« har medført, at jeg som lærer og borger i et moderne samfund selv har anskaffet mig it-udstyr og selv betaler for min internetopkobling, mens min nabo, som er ansat som sagsbehandler i et privat firma, hvor hun har adgang til internet og it på eget kontor, har hjemme-pc-ordning og bredbånd til lige under halvdelen af, hvad jeg skal betale.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og lærerjobbet er et lavstatusjob, derfor vil DLF aldrig få kravet om fuldt arbejdsgiverfinansieret pc-ordning gennemført i denne verden. Resultatet af DLFs politik er, at lærerne selv finansierer deres udstyr og internetforbindelse. Gad vide, om der sidder en eller anden fuldmægtig i KL og griner i skægget over, at lærerne selv har betalt for computere til forberedelsen, mens DLF holder fanen højt, så højt, at medlemmerne ikke mere kan se den?

Vågn op DLF, mens I drømmer om den fuldkomne løsning, må lærerne betale det dobbelte for it i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet. DLF må se i øjnene, at foreningen og dens medlemmer lever i en virkelighed, som langtfra er perfekt, og hvor andre forhold end det gode argument, for eksempel status, afgør, hvad man kan få forhandlet igennem med KL. Men okay, vores løn er jo også totalt latterlig, så det hele passer sammen, det irriterer mig bare at være dobbelt dum for egne penge.