På Egedalsskolen i Kokkedal nord for København prøver lærerne hele tiden at gøre det lidt bedre. I over ti år har elever, lærere og forældre brugt evaluering, og inden for de sidste fem år er evaluering blevet noget, som alle systematisk bruger i skoleåret.

»Vi har langsomt bygget evalueringen op. Lærerne prøver forskellige metoder af for at se, hvad der virker. Når et team finder noget godt, går der ikke lang tid, før andre begynder at bruge de samme metoder, og når omkring 75 procent af lærerne har taget metoderne til sig, aftaler vi, at alle gør det«, siger skoleleder Kirsten Birkving.

På den måde er der opstået en række evalueringsredskaber på skolen, som alle lærere, elever og forældre kender.

Leder-lærer-evaluering

En ny pige er begyndt i 7. klasse, men pigerne i klassen forstår ikke, hvorfor hun er kommet i 7.d og ikke i parallelklassen. Rygter og sladder løber hurtigt på Egedalsskolens lange gange. På grund af problemerne kommer Kirsten Birkving en smule forsinket småløbende hen for at møde Folkeskolens journalist.

»Som skoleleder kan man høre om ting, men det betyder meget, at man selv har set det«, siger hun.

KL har for nylig udgivet en pjece om evalueringskultur. Her er rundgangsmetoden en af de evalueringsmetoder, der bliver gennemgået. Metoden går ud på, at lederen er på kortvarige hyppige besøg i klasselokalet for at observere. Senere bliver observationen fulgt op af en reflekterende samtale mellem leder og lærer.

»Jeg synes, det er vigtigt at være i klassen, men jeg gør det ikke helt efter den metode. Jeg kigger ind i klasserne, men jeg gør det ikke systematisk«, siger Kirsten Birkving.

Ved siden af 7. klasse er 9. klasse. De har samfundsfag. Samme morgen har de sammen med deres to lærere evalueret en projektopgave. Her var Kirsten Birkving også til stede.

»Det er meget legalt her. Vi har meget samarbejde. Vi er et stort team. Alle lærere ved godt, at de har brug for nogle tilbagemeldinger. Jeg er meget omkring de nye lærere og meget på, hvis der i perioder er problemer omkring en klasse«, siger skolelederen.

Jesper Andreasen underviser i samfundsfag, tysk og matematik. Det er hans andet år på skolen.

»Jeg føler det ikke som overvågning. Det er svært at komme ind i en 8.-klasse som ny lærer. Det er dejligt at få at vide, at det ikke er et personligt nederlag, hvis man har problemer med ungerne. Så snakker Kirsten med mig om, hvad jeg kan gøre, og så er det op på hesten igen«, siger Jesper Andreasen.

»Evaluering er til for, at vi hele tiden skal blive en lille tand bedre. Man skal lige have lidt mere med i bagagen«, siger Kirsten Birkving.

Lærer-elev-evaluering

På Kirsten Birkvings kontor sidder fire lærere, Hanne Rasmussen, Anna Bülow, Marianne Merling og Elizabeth Poulsen, parate til at fortælle om deres oplevelse af evaluering på skolen. Alle skolens lærere evaluerer eleverne løbende i undervisningen. Men fire gange om året er der i årsplanen afsat hele dage til evaluering. Alle elever har disse dage individuelle samtaler med deres lærere. I august måned sætter de mål for, hvad de skal nå i løbet af året. I november og marts følger de op på målene. Der er i gennemsnit sat 15 minutter af til hver elev. I maj måned evaluerer læreren med klassen. Derudover er der to skole-hjem-samtaler lige efter evalueringsdagene i november og marts.

»Eleverne er forberedte på, hvad de skal tale med os om. Alle har fået sedler med hjem, som de skal udfylde sammen med forældrene inden samtalen. Samtalerne går meget på det faglige, men også det sociale bliver berørt«, siger Hanne Rasmussen.

»De er selv meget hurtige til at sige, hvad vi skal gøre ved problemer. For eksempel har jeg haft en elev som foreslog, at jeg havde en bunke gule sedler, og hver gang han havde glemt gymnastiktøjet, skulle hans mor have en gul seddel hjem«, siger Anna Bülow.

Nogle af lærerne har selv fremstillet de materialer, som eleverne får med hjem inden samtalen, mens andre har fundet trykte skemaer. Lærerne er enige om, at det er rigtigt godt, at evalueringsdagene ligger helt fast.

»Lærer-elev-samtalerne begynder allerede i børnehaveklassen. På den måde får eleverne et medansvar for undervisningen fra begyndelsen«, siger Marianne Merling.

»Eleverne føler det klart som en bedømmelse. Selv i de store klasser, hvor de får karakterer, bliver eleverne meget berørte af samtalerne faktisk mere end af karaktererne«, siger Anna Bülow.

I den 7.-klasse, hvor Kirsten Birkving tidligere på dagen var med til at løse pigernes problemer, er der heller ingen tvivl om, at eleverne lægger vægt på samtalerne.

»Jeg er meget nervøs, når jeg skal ud at snakke med læreren. For hvad nu hvis jeg får noget dårligt at vide«, siger én.

»Man tror altid, man får noget dårligt at vide, men som regel går det godt«, siger en anden.

Vi kan gøre det bedre

I en OECD-rapport fra 2004 var en af konklusionerne, at de danske lærere først og fremmest mangler en evalueringskultur. Men det kan lærerne på Egedalsskolen slet ikke forstå.

»Vi er evalueringsmaskiner. Det er en påstand, der er grebet ud af den blå luft. Vi evaluerer konstant. I klassen, under forberedelsen, til teammøderne og elev- og forældresamtaler«, siger Elizabeth Poulsen.

Lærerne er enige om, at det, de måske mangler, er skriftlighed i evalueringsarbejdet. Og at det derfor nogle gange ikke er synligt, hvor meget de evaluerer.

»Men vi er blevet bedre til det. Det har været et indsatsområde at få mere skriftlighed. Og det begynder at virke. Vi vil gerne have, det bliver synligt. Vi vil gerne have anerkendelse for det, vi opnår. Vi læsetester hvert år, men vi kunne godt blive mere præcise i de faglige test«, siger Kirsten Birkving.

For halvandet år siden ansatte skolen en it-person, der står for skolens hjemmeside. Nogle lærerteam bruger en såkaldt klasselog, hvor de skriver ind, når der opstår situationer.

»Det er supergodt. Så er det hele samlet og skrevet ned. Når man har forældresamtale, går man ind og søger på elevens navn og printer det ud. Så har man helt præcise observationer, man kan fortælle forældrene om«, siger Elizabeth Poulsen.

Kisten Birkving er ikke i tvivl, når hun bliver spurgt om, hvordan det fremtidige arbejde med evalueringskulturen skal være.

»Vi skal have mere fælleshed. For fem år siden manglede vi skriftlighed, nu mangler vi fælleshed. Vi skal finde en rød tråd, så det hænger sammen fra børnehaveklassen til 9. klasse. Eksempelvis skal vi, når det gælder forældresamarbejdet, være bedre til at gøre det på en fælles måde. Sådan som vi reagerer over for forældrene i indskolingen sådan skal vi også gøre det i udskolingen. Men måden at gøre det på skal komme nedefra. Derfor er det vigtigt at dyrke de væksthuse, der er på skolen. For det er der, de nye løsninger findes«.

mbtrier@dlf.org