Mediestrømmen kører vildt hvad angår skolen. Til skiftevis vederkvægelse og ærgrelse. Senest rasende over at høre en politiker foreslå, at de arme børn skulle gå i skole hele dagen. Nylig så jeg en politiker Louise Frevert indtage folkeskolen, og det skal siges: Hvor var hun god til mavedans i idrætstimen, inspirerende og smilende tog hun fat, de store piger købte da også straks ideen. Det kunne jeg som gammel gymnastiklærer godt misunde hende.

Man er nu omsider nået frem til, at folkeskolen er under afvikling som landets fælles og vigtigste kulturinstitution.

»Hvem lukker og slukker«, skrev jeg for mange år siden, man skulle for længst have lyttet til mig, skulle man. Det var ellers ikke gratis at stikke snuden frem som lavstatuslærer, for som bekendt er ytringsfriheden for folk af vores slags ikke nogen selvfølge, tænk blot på den helt absurde sag mod skoleinspektøren fra Roskilde. Også jeg har været underkastet truende meninger fra snævre sind.

Men de danske børn er glade for at gå i skole, slås fast, jo, det er nok sandt, og glade børn er dog det mest opløftende, der findes. Men er det nu en given sag, at de ville være mindre glade ved at lære mere og ved at blive stillet over for mere strikse krav? Her mindes jeg atter engang den lille yndige Ida, som jeg vejledte i en skrivetime i det lønlige håb, at der dog skulle findes et par skoleklasser tilbage i landet, der kunne præstere en læselig smuk håndskrift, som førhen var en selvfølge. Hun rettede de violblå øjne mod mig og i en eneste sigende sætning formulerede det basale problem: »Jamen, Else, sådan skal dit k se ud, men det skal mit altså ikke!«

Alt, alt for mange danske skoleelever forlader skolen som funktionelle analfabeter alligevel findes der stadig skolefolk, der latterligt nægter at se alvoren i øjnene. De finske børn er dygtige læsere, men kede af at gå i skole, læser jeg, ak, jeg ser for mig en hærskare af finske skolebørn stride sig modvilligt i skole i regn og storm og kulde, ganske vist skidedygtige, men triste og med nedhængende mundvige. Det er ikke nemt, det her. Det er heller ikke nemt for mig at erkende, at jeg er begyndt at gå ind for skoleuniformer. Engang for mange år siden besøgte jeg nogle skoler i England og fik kvalme ved synet af alle de uniformerede skolebørn, men det her er værre. Tænk, hvad man kunne være sparet for, modetyranniet og den omsiggribende gyser med småpiger med bare maver og g-strenge lige til at gå til for pædofile, som det åbenbart nu vrimler med, forventeligt i en tid, hvor »bid i dig«-øvelser er ude. Småpiger udklædt som voksne, sexede kvinder, nu også ført frem i tv-show for alt folket. Rent tyveri af noget så uerstatteligt og vigtigt som barndommen.

Gud og Lærerforeningen bevare Danmark!