Fynske danmarksmestre i avis

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To skoleklasser på Fyn tog sig af førstepræmierne i Avisen i Undervisningens landsdækkende konkurrence »Skriv til avisen«, hvor klasserne selv producerer en avis. 9.b på Abildgårdskolen vandt de ældste elevers konkurrence med deres historier fra indvandrermiljøet i Vollsmose. I konkurrencen for elever i 6.-7. klasse vandt 6.c på Holluf Pile Skole, hvor især det sprudlende sprog, billeder og opsætningen af siderne fremhæves af bedømmelseskomiteen. 1.400 klasser deltog i konkurrencen, og de to fynske vinderklasser belønnes med en check på 25.000 kroner.