Folkeskolens leder:

Værdikampen i valgkampen

Underrubrik

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne gjorde med det samme folkeskolen til et tema i valgkampen. Det er ikke så mærkeligt, for udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslandene i øst var fra start øverst på dagsordenen. Og forskning og uddannelse skal løse dét problem, er alle enige om.

Men der er en anden grund til, at folkeskolen er et centralt emne, nemlig den værdikamp, som Anders Fogh Rasmussen annoncerede allerede i 1993 i sin bog »Fra socialstat til minimalstat«.

Hvis det skal lykkes Venstre at omdanne Danmark fra socialstat til minimalstat, så skal landets borgere afsocialdemokratiseres, lyder Foghs analyse.

Det gælder ikke mindst de 2,6 millioner vælgere, der på den ene eller anden måde får deres penge fra statskassen. Der er i alt små fire millioner vælgere i Danmark.

Afsocialdemokratiseringen skal ske gennem værdidebat og gennem »de små skridts politik«, mener Fogh. Et af de første skridt, han tog som nybagt statsminister, var da også at få skubbet de kulturradikale elementer fra Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ud af forligskredsen omkring folkeskolen.

Det skete på spørgsmålet om kommunernes pligt til at give tosprogede elever modersmålsundervisning. Regeringen ville have denne pligt ud af folkeskoleloven. Det kunne pladderhumanisterne fra Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke gå med til. Det vidste Fogh godt, selv om han offentligt sagde, at han ønskede et bredt skoleforlig.

Ind i forligskredsen kom i stedet to nye partier, der er lige så meget imod rundkredspædagogik som Fogh selv, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, der går ind for stramme læseplaner og delt skole, stik imod lovens ånd og bogstav. De Konservative kunne da heller ikke stemme for loven, da den blev vedtaget i 1993.

Og Dansk Folkeparti, der kom i Folketinget i 1998, vil have eleverne delt efter 4. klasse i boglig, almen og hjælpeklasse som i 50erne, dengang 40 procent af en årgang ikke fik anden uddannelse end folkeskolen.

Det er situationen. Tre ud af de fire partier, der sidder i forligskredsen, er imod det skolesyn, som loven faktisk udtrykker. De arbejder derfor imod lovens intentioner ved at indføre nationale trinmål, obligatoriske test og elevdifferentiering.

Som Anders Fogh siger i et interview i Information den 31. december 2004:

»Hvad angår rundkredspædagogikken, så var det noget, jeg sagde i min åbningstale sidste år for med ét ord at få sat fokus på et pædagogisk princip, som jeg syntes i nogle år havde været herskende i skolen og førte til for dårlige faglige resultater. Og der går det meget godt med opgøret, for der er jo i den grad sat fokus på fagligheden«.

Tilbage sidder lærere, elever og forældre: Forvirrede og irriterede snarere end afsocialdemokratiserede.

jvo