Red et liv – send en sms

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu kan du hjælpe andre og måske endda redde liv fra din mobiltelefon. Amnesty International har oprettet sms-netværket Amnesty Lifeline, der fungerer som en elektronisk underskriftsindsamling. Underskrifterne er nødvendige, fordi de kan bruges til at lægge pres på dem, der overtræder menneskerettighederne.

Du tilmelder dig tjenesten ved at sende en sms med ordet AMNESTY samt for- og efternavn til 1231. Herefter vil du to gange om måneden modtage en sms med opfordring om at sende en appel. Det koster 2,50 kroner at modtage opfordringen og 2,50 kroner at sende en appel. Amnesty har for eksempel brugt sms-netværket til at samle 812 underskrifter i protest mod iranske myndigheders dødsdom over en 19-årig retarderet pige. Læs mere på www.amnesty.dk/lifeline

Powered by Labrador CMS