Danske skoleelever har demokratiske holdninger og sætter pris på deres rettigheder. Alligevel er det kun en lille elite, der aktivt ønsker at deltage i demokratiet. Kun to procent af eleverne i 9. klasse forventer, at de i dag eller i fremtiden både deltager i en politisk ungdomsorganisation, udfører græsrodsarbejde, humanitært arbejde og indimellem deltager i en demonstration eller underskriftsindsamling.

51 procent deltager eller vil deltage i én af de fire former for demokrati, mens omkring 30 procent hverken i dag eller i fremtiden forventer at deltage i nogen af dem.

Det viser en ny undersøgelse, »Demokratiprojektet«, som lektorer fra CVU Fyn er ved at lægge sidste hånd på.

»Hvis målet er, at alle skoleelever er forberedt til demokratiet, så er målet ikke nået. Tallene viser, at vi har problemer med den måde, vi opdrager den kommende generation til demokrati på«, siger lektor Hans Dorf, som er en af forfatterne bag undersøgelsen.

Elever og lærere på ti folkeskoler og to fri- og efterskoler er med i undersøgelsen.

Alle når til enighed

Undersøgelsen viser, at lærerne mener, at opdragelse til demokrati sker i den daglige undervisning. De underprioriterer elevernes forståelse af det politiske system og politiske konflikter. Undervisning i den slags hører efter de fleste læreres mening til i samfundsfag og historie.

»Mange lærere mener, at demokrati er noget, man taler sig til enighed om. Eleverne bliver inddraget i diskussioner, men lærerne bruger sjældent afstemninger. Lærerne skal blive meget bedre til at differentiere mellem de forskellige aspekter af demokrati og tydeliggøre, hvornår de vælger dem. Det bør være klarere, hvor eleverne har medbestemmelse eller medindflydelse«, siger Hans Dorf.

Lærerne har forskellige opfattelser af, hvad der er skolens vigtigste opgave.

Cirka halvdelen af lærerne mener, at elevernes alsidige personlige udvikling er det vigtigste, nogle mener, at det er det kundskabsformidlende, der er vigtigst, og en tredjedel mener, at det er den demokratiske opdragelse, der betyder mest.

»Det overraskende her er, at det betyder meget, hvilken skole man er ansat på. Der er væsentlige forskelle på, hvor meget disse holdninger fylder på den enkelte skole«, siger Hans Dorf.

Elevråd uden virkning

43 procent af 9.-klasse-eleverne har på et tidspunkt af deres skolegang været med i elevrådet.

»Det er mange og måske også for mange. Lærerne opfatter elevrådet som opdragelse til demokrati. De ønsker, at så mange som muligt prøver det. Eleverne mener, at elevrådet varetager deres interesser. Men de føler, at de ikke bliver taget alvorligt. Lærerne skal have en bevidsthed om, at elevrådet er en politisk organisation, der kan gøre sin indflydelse gældende. Ellers er det ikke en realistisk forberedelse til demokrati«, siger lektor Jens Peter Christiansen, der er en af dem, der står for undersøgelsens elevrådsdel.

Heller ikke i elevrådet er der mange afstemninger. Her snakker man sig til rette.

»Lærerne mener, at eleverne skal lære, at det handler om at blive enige. Konflikter skal helst undgås. I elevrådet er der en chance for at lære eleverne, at de kan opnå noget. Men hvis man ikke vil arbejde med konflikterne, forpasser man chancen«, siger Jens Peter Christiansen.

Han mener, at elevrådene er pæne og demokratiske, men at de ikke forbereder eleverne til demokrati i samfundet.

Social arv påvirker

»Demokratiopdragelsen i folkeskolen er i dag tilrettelagt efter dem, der allerede har meget med fra deres opdragelse og samtaler hjemmefra. Dem med en autoritær opdragelse eller ingen opdragelse overhovedet får ikke så meget ud af samtale-demokratiet. Det er et problem, hvis folkeskolen skal opdrage alle elever til demokratiet«, siger Hans Dorf.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremhævede i en tale på Venstres seneste landsmøde, at han var blevet utrolig glad for, at folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal opdrages til demokrati. Han sagde det, fordi han var bekymret for tosprogede elevers ekstremistiske holdninger.

»Undersøgelsen viser, at der ikke er stor forskel mellem danske og tosprogede elever. Det er generelt, at der er stor afstand mellem holdninger til demokratiet og deltagelsesforventninger. Og det er det, der er bekymrende«, mener Hans Dorf.

mbtrier@dlf.org

Artikler fra Demokratiprojektet vil løbende blive offentliggjort på folkeskolen.dk

I første omgang vil Hans Dorfs og Jakob Skjernaa Hansens artikel »Opdragelse til hvilket demokrati«, Anders Stig Christensens »Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati« og Jens Peter Christiansens og Stefan Ting Grafs »Elevråd en enestående mulighed« være at finde til højre for denne artikel på folkeskolen.dk