Debat Kommentar
0   326

Midt i en Pisa-tid

Vi skal anvende testning bevidst og velovervejet og som et led i den løbende udvikling af undervisningen

Test kan redde folkeskolen. Test kan ødelægge skolen. Ja, debatten kører i medier og presse og blandt politikere og lægfolk.

Jeg sidder som skoleleder og ser lidt undrende til og finder anledning til selvransagelse. Hvorfor har jeg den oplevelse, at folkeskolen af det omgivende samfund bliver opfattet som modstander af test, ja til tider modstander af, at eleverne skal lære noget i skolen? Vi anvender jo test, og vi har store faglige ambitioner på elevernes vegne.

Artiklen fortsætter under banneret

Er vi for dårlige til at kommunikere og informere om vores testning og vores holdning til, hvordan de skal anvendes?

Eller er de danske folkeskoler uafklarede om, hvad de ønsker at anvende testningen til?

Jeg oplever, at diskussionen bliver ført, som om det drejer sig om at være enten for eller imod test. Måske er det, fordi diskussionen er blevet overladt til professorer og politikere.

På forsiden af Folkeskolen nummer 1-2 er overskriften »Alt kan ikke måles«. Når jeg læser det, er min underforståelse, at vi derfor ikke skal måle eller teste.

Jamen, hvorfor skal der ikke testes, måles og dokumenteres, når og hvis vi gør det bevidst og tager højde for de uheldige tendenser, som vi ved, testning, måling og dokumentation kan have? Det har også uheldige konsekvenser at undlade at teste, måle og dokumentere. Hvilket grundlag har vi da at evaluere på. Vi kommer til at arbejde ud fra »synsninger« og fornemmelser alene og kan hermed risikere at sætte vores troværdighed over styr.

Det er min oplevelse, at anvendelsen af testningen i praksis er velkvalificeret, og at vi i hverdagen kan anvende test, uden at det medfører, at vi giver eleverne nederlagsfølelser eller andre negative oplevelser.

Vi tester en del på vores skole. Vi oplever, at det giver lærerne mulighed for at evaluere undervisningen, at det giver anledning til, at lærerne kan få vejledning i forhold til undervisningen og den enkelte elev. Vi oplever, at vi kan bruge testene til faglige drøftelser på tværs af klasser, og vi oplever, at opsamling af data over årene kan være et element i vurderingen af den indsats, vi har gjort inden for området.

Vi skal anvende testningen bevidst og velovervejet og som et led i den løbende udvikling af undervisningen i folkeskolen. Det kræver, at man på skolerne har en bevidst politik, når man anvender test, og at man har organiseret sig, så testene kan give anledning til udveksling af erfaringer, til drøftelse af pædagogik og undervisning.

Testningen må aldrig blive en endelig afprøvning eller blive et mål i sig selv.

At Pisa-undersøgelsen kan føre til, at politikere forlanger flere test, er forunderligt. Det kan give bange anelser om, at testene skal anvendes til at styre undervisningen og dermed fremme risikoen for, at vi opbygger en skole, hvor der undervises for at klare testene. Formålet er givet, at eleverne skal blive fagligt dygtigere, men resultatet kan meget vel blive en snæver undervisning med begrænsede mål. Det kan i værste fald medføre en centralisme og en tænkning for den danske folkeskole, der er et opgør med de grundlæggende værdier, som en stor del af det danske folkestyre hidtil har været enige om. Det er efter min overbevisning her, debatten skal føres.

Afsluttende vil jeg tillade mig at bringe et lille ønske til Pisa-undersøgelsen og lignende undersøgelser. Lad mig få en undersøgelse, hvor jeg kan se, hvordan vores skole ligger i forhold til resultaterne. Jeg kan ikke af undersøgelsen se, om vi skal bøje nakken, eller om vi rent faktisk trækker gennemsnittet op. På baggrund af vores egne test og skolens gennemsnitskarakterer vil jeg tillade mig at konkludere: Vi kan blive bedre på mange områder, det arbejder vi på, men der er intet, der tyder på, at vi trækker det danske gennemsnit ned i Pisa-undersøgelsen.

Hvem er det så? tja. Har vi faktisk en undersøgelse, der er så generel, at den kun kan bruges i centralistiske systemer og vanskeligt kan bruges i forhold til decentrale enheder? Har vi en testning her, der ikke kan anvendes til evaluering og videreudvikling, eller som ikke er et ret godt redskab hertil?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ