Undervisningsminister Ulla Tørnæs indlæg i Folkeskolen nummer 3 er langt mere afbalanceret end det, hun gav udtryk for i slutningen af 2004. Det vil jeg straks kvittere for. Hun vedgår, at der ikke i Pisa 2003 er belæg for test.

På denne baggrund er en pressemeddelelse fra 6. december 2004, der jo blev udsendt på grund af offentliggørelsen af Pisa 2003, besynderlig. For undervisningsministeren foreslår i pressemeddelelsen »primært at øge testningen af folkeskoleeleverne«, som jeg eksplicit skrev i mit indlæg. Der stod altså primært ikke mindst til ministerens og hendes spindoktorers orientering. Og dagspressen var i hvert fald ikke i tvivl om, hvad essensen af Pisa som udlagt af undervisningsministeren var.

Det grundlæggende i mit indlæg var, at det var et alt for fattigt svar. Test øger ikke i sig selv kundskabsniveauet. Og når det nu er sådan, at øgede bestræbelser på at øge læsefærdighederne i en tiårig periode ikke har båret frugt, som det fremgår af Pisa 2003, var det så ikke en god idé at handle på et oplyst grundlag fremover? Det tager tid. Men tager det ikke også tid at indsamle og fortolke de testresultater, der bliver en følge af det øgede testniveau? Og hvad så, hvis der ikke kommer bedre resultater, fordi de foreslåede test ikke afdækker væsentlige aspekter ved elevernes muligheder for at tilegne sig kundskaber? Skal der så først herefter foretages de grundlæggende analyser, der kan afdække årsagerne hertil?

Ministeren skriver, at både internationale og nationale undersøgelser har vist, at det økonomiske grundlag for skolen ikke har nogen signifikant indflydelse på elevernes færdigheder. Det er jo ikke rigtigt. Netop den graf i Pisa 2003 på side 102, som jeg direkte henviste til i mit indlæg, viser, at der er en positiv sammenhæng. Så ministerens spindoktorer kan i hvert fald ikke klare Pisa-undersøgelsernes læsekompetence­test. Og heri ligger givetvis en væsentlig årsag til den skæve udmelding i ministerens pressemeddelelse af 6. december. Og måske også til ministerens påstand om, at jeg skulle være politisk modstander af test. Rent og skært vrøvl. Selvfølgelig skal det kunne dokumenteres, hvad skoleeleverne har lært. Men flere test burde ikke være det primære svar på Pisa, som ministeren nu også indrømmer.

For om muligt at forebygge andre uberettigede påstande fra ministerens side skal jeg eksplicit anføre, at jeg ikke mener, at svaret på Pisa er at tilføre grundskolen flere resurser, men vil heller ikke udelukke dette. Inden der handles, må vi vide, hvor de væsentligste problemer ligger. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at Ulla Tørnæs med overskriften »Ingen fejl i Undervisningsministeriet« ikke vil indse, at der er et fagligt problem i ministeriet. Men så må vi andre jo benytte os af ytringsfriheden.