Det er godt, at flere politiske partier har gjort folkeskolen til et væsentligt tema i valgkampen.

For der er i høj grad brug for, at partierne giver reelle bud på, hvordan de vil styrke folkeskolen og på hvilket værdigrundlag.

Ved valgkampens start ser det heldigvis ud til, at flere lægger afstand til forslaget om obligatoriske, nationale test som en universalløsning på alverdens problemer. Ingen gris bliver federe af at blive vejet, som Marianne Jelved udtrykte det i den første partilederdebat. Og chefredaktør Mette Bock, JyskeVestkysten, understregede i DR2/Deadline, at ingen bliver dygtigere af at blive testet, og efterlyste i stedet en seriøs debat, der kan blive til gavn for folkeskolen.

Det er der i høj grad brug for. Og partierne har masser af forslag eksempelvis om mere efteruddannelse, styrket faglighed, bedre læseundervisning, obligatorisk børnehaveklasse, ny læreruddannelse, øget indsats for de tosprogede elever og generelt flere resurser til folkeskolen. Hvert eneste forslag skal vurderes: Handler det om realiteter eller uforpligtende løfter? Hvad er formålet, og hvordan skal det gennemføres? Hvordan vil det konkret være til gavn for folkeskolen? Svarene har betydning, når vi hver især afgør, hvor krydset skal sættes.

Men lige så interessant er det at vide, hvilke værdier det enkelte parti vil lægge til grund for udviklingen af folkeskolen:

Skal folkeskolens formålsparagraf fastholdes?

Skal der fortsat lægges vægt på den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling, eller skal det i stedet handle om et snævert faglighedsbegreb med fokus på test og paratviden?

Skal vi fastholde det kommunale politiske ansvar for den lokale folkeskole, hvor den enkelte skole og den enkelte lærer har det konkrete, professionelle ansvar for undervisningen, eller skal vi have en statsstyring af indhold og metoder?

Skal klassen være det bærende organisatoriske udgangspunkt for undervisningen, eller skal fællesskabet erstattes af individualisering, niveaudeling og skiftende holddannelse?

Skal vi fastholde en enhedsskole med et sammenhængende skoleforløb, eller skal der lovgives om en faseopdelt skole?

Eller skal vi måske slet ikke have en folkeskole med fælles, nationale rammer, men i stedet fritvalgsordninger og privatiseringer?

Folkeskolen er samfundets vigtigste kulturinstitution. Derfor bør partiernes enkeltstående forslag om folkeskolen ses i sammenhæng med perspektivet og værdigrundlaget. Først da giver debatten mening. For valget handler om andet og mere end gyldne løfter og valgflæsk.

God valgkamp.

Stig Andersen er næstformand for Danmarks Lærerforening