Stærk ledelse. Disciplin. Sådan meldte især Berlingske Tidende ud, da undervisningsminister Ulla Tørnæs før jul fremlagde projektet »De gode eksempler«, som består af tre rapporter om skolen som organisation og læringsmiljø.

Dermed blev offentligheden vildledt, siger en af rapporternes forfatter, ph.d. Kirsten Fink-Jensen, lærer fra 1967 til 2003, nu lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

»Der står ikke noget om stærk ledelse og disciplin i rapporterne«, fastslår hun.

»Derimod står der, at det er godt, hvis skoleledere er synlige og engagerede. Men det er jo ikke lige meget, hvad de står for, og hvad de gør«, tilføjer hun.

En vigtig opgave for en skoleleder er at understøtte lærerens arbejde ude i klassen, mener Kirsten Fink-Jensen.

Spørgsmålet om ledelse er imidlertid kun en del af den samlede undersøgelse. Den delrapport, som Kirsten Fink-Jensen er medforfatter til, handler om forhold i klasselokalet, der fremmer og hæmmer læring.

Det er i klassen, resultaterne bliver skabt, men det faktum bliver ofte glemt i den uddannelsespolitiske debat, mener Kirsten Fink-Jensen.

Diskussionen om skolen bliver mere og mere præget af idéen om »effektiv skole«, der stammer fra England og derfra har spredt sig til andre lande, herunder Danmark, blandt andet via OECD.

Kritik af »effektiv skole«

Forskerne bag »effektiv skole« har analyseret sig frem til en række faktorer, der kan forbedre skolens praksis.

Men svagheden er, mener Kirsten Fink-Jensen, at disse faktorer fortrinsvis omhandler forhold på organisationsniveau såsom ledelse og målsætninger, ikke på klasseniveau.

Peter Mortimore, der blev verdensberømt i Danmark sidste år som hovedforfatter til rapporten »OECD review«, er en af hovedkræfterne bag »effektiv skole«.

I sidste uge var han hovedtaler på KLs Skolerigsdag i Aalborg, side om side med undervisningsminister Ulla Tørnæs og KL-formand Eigil Rasmussen.

»OECD review« gennemgår det danske skolevæsen og giver 35 anbefalinger, der kan effektivisere skolen. Peter Mortimore trækker ledelse, evalueringskultur og benchmark (test af trinmål) frem som de vigtigste.

»I og med at effektivitetsundersøgelser typisk ikke beskæftiger sig med, hvad der foregår i klasserummet, forbliver den viden, der produceres, på et formelt plan«, understreger Kirsten Fink-Jensen.

»Hvis man virkelig vil vide noget om god skolepraksis, må man ind i klassen og hive konkrete eksempler på god praksis ud«, tilføjer hun.

»Formelle oplysninger om læreres og lederes mål med undervisning og planlægning af skolens hverdag kan fortælle om gode intentioner, men ikke om, hvordan disse føres ud i livet«.

Kirsten Fink-Jensen og hendes kolleger Ulla Højmark Jensen, Grethe Kragh-Müller og Line Lerche Mørck har derfor observeret undervisning og læreprocesser i tre 2.-klasser, to 8.-klasser og en 9.-klasse fordelt på tre skoler, én, hvor der stort set kun var etniske danskere, én med stor overvægt af tosprogede elever og én med en blanding.

Efterfølgende har de beskrevet en række eksempler på »god praksis« i delrapporten »Skolepraksis forhold, der fremmer og hæmmer læring«. Andre lærere kan så hente inspiration her.

På feltarbejde i højt præsterende skoler

Hensigten med undersøgelsen var at finde ud af, hvad der kendetegner højt præsterende skoler, defineret som skoler, der har et højere gennemsnit ved de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik, end man kunne forvente i forhold til elevernes sociale baggrund.

Et snit på eksempelvis otte på en skole i et socialt belastet distrikt vil med andre ord være en større præstation end et snit på 9 på en skole i et akademikerdistrikt.

Kirsten Fink-Jensen og hendes kolleger studerede to højt præsterende skoler og en lavt præsterende, og deres konklusion er kontant: Det er en illusion at tro, at der findes en bestemt opskrift på, hvordan skoleelever får styrket deres faglighed.

»Man kan ikke trække en lige linje fra en bestemt praksis til høje karakterer. Så simpelt er det ikke. Én praksis kan være god for nogle elever i en klasse, men dårlig for nogle andre i samme klasse«, siger Kirsten Fink-Jensen.

»Og én praksis kan være god på en skole, men dårlig på en anden. Det er forskelligt, alt efter hvordan betingelserne på den enkelte skoler er, for eksempel hvilket elevgrundlag der er«, tilføjer hun.

»Forudsætningen for, at en elev bliver fagligt dygtigere, er, at hun får mulighed for at deltage aktivt i undervisningen«.

»Spørgsmålet må derfor blive: Hvordan kan vi skabe nogle rammer, så alle kan deltage fagligt engageret? Mange lærere vil sige, det er umuligt. Men bare at forsøge at skabe de situationer, der lægger op til, at alle kan deltage på en eller anden måde, det vil gøre, at man er med til at styrke nogle flere elever fagligt«.

Metodefriheden må beskyttes

En af måderne er tolærerordninger, viser undersøgelsen. En anden er lærernes metodefrihed, som i dag er under pres fra blandt andet dagsordenen om »effektiv skole«.

»Noget af det, vi ser har betydning, er metodefriheden. Det giver en del af de lærere, vi har interviewet i undersøgelsen, faktisk også udtryk for: At det, der er vigtigt for dem, er, at de har mulighed for at gøre noget af det, de synes er væsentligt«, siger Kirsten Fink-Jensen.

»Det vil sige, at der er et vist spillerum for, at de kan få indflydelse på, hvordan praksis skal være«.

»Det er faktisk meget væsentligt, fordi det står i modsætning til, at der kommer nogle andre og siger, jamen, nu organiserer vi os sådan og sådan, og så går I ind og leverer den og den praksis«.

»Det her med spillerummet har altid været en væsentlig del af den danske folkeskole og er det sådan set stadigvæk, men der er en tendens til at stramme mere og mere. Hvis man som lærer for eksempel hele tiden skal arbejde målrettet frem mod test, kan det blive vanskeligt at bruge de metoder, man gerne vil benytte«.

Kirsten Fink-Jensen giver et eksempel fra sin egen tid som matematiklærer: En måde at få eleverne til at forstå, hvad en kvadratmeter er for en størrelse, kan være at tage dem ud på gulvet, tegne den og lave øvelser, hvor eleverne kommer til at stå i den.

»Så får de en kropslig oplevelse og for-ståelse af, hvad en kvadratmeter er. Men den slags tager tid, og hvis sådanne aktiviteter skydes ud af undervisningen, fordi man skal arbejde meget koncentreret på at løse bestemte test, så er det et problem rent fagligt«.

»For hvis forståelsen ikke er med, så kan børnene ikke bruge deres færdigheder til noget. Forståelse kræver tid, for nogen i hvert fald«.

Og hvad værre er: Hvis børns naturlige videbegær og nysgerrighed bliver slået i stykker, så mister de lysten til at lære og dermed lysten til at videreuddanne sig.

I folkeskolen handler det ikke kun om høje karakterer, men også om at stimulere elevernes lyst til at uddanne sig, understreger Kirsten Fink-Jensen.

Det var netop meningen med undersøgelsen »De gode eksempler«: Hvordan får vi flere elever til at videreuddanne sig?

jvolsen@dlf.org

Forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har ved hjælp af statistisk analyse, der modregner elevernes sociale baggrund, fundet frem til en række særligt gode skoler med henblik på at identificere såkaldt god skolepraksis.

En sammenfatning af undersøgelsen, der kaldes »De gode eksempler«, kan læses på www.akf.dk

Undersøgelsen som helhed er trykt i tre rapporter, én om skoleledelse, én om selve undervisningen og én om den statistiske analyse. Rapporterne kan bestilles på e-mail: eva@akf.dk eller på telefon: 3311 5812.

Undervisningsministeriet har bestilt og finansieret undersøgelsen, som er et led i et større forskningsprogram om social-arv sat i gang af Socialministeriet, www.forskningsprogrammet-social-arv.dk

I sidste nummer bragte vi den første artikel med gode eksempler på konkret undervisningspraksis. Dette er den anden og sidste i serien.