0   114

Stram lærerstyring er ødelæggende

Elever i en klasse, hvor læreren er åben og imødekommende, bliver fagligt dygtigere. Selv de flittige bliver kvalt af en undervisning, der er for stramt styret

Åbenhed er et nøgleord, når det handler om at skabe faglige resultater i skolen. Især hvad angår de fagligt svage elever. De skal med i undervisningen, for den elev, der er aktiv, lærer noget. Den passive lærer ikke ret meget.

Det konkluderer fire forskere Kirsten Fink-Jensen, Grethe Kragh-Müller og Line Lerche Mørck fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Ulla Højmark Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) i rapporten »Skolepraksis forhold, der fremmer og hæmmer læring«.

Artiklen fortsætter under banneret

Forskerne har observeret undervisning og læreprocesser i tre 2.-klasser, to 8.-klasser og en 9.-klasse fordelt på tre skoler, én med kun danskere, én med næsten udelukkende tosprogede elever og én med en blanding. Desuden har forskerne interviewet lærere og elever.

To af skolerne var såkaldt højt præsterende, det vil sige, at eleverne fik højere karakterer ved de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik i 2002, end man skulle forvente, når man tager deres sociale baggrund i betragtning. Den tredje skole var lavt præsterende.

Regeringen har bestilt undersøgelsen. Den er et led i et større forskningsprojekt, der forsøger at finde frem til metoder, der kan bryde børn og unges negative sociale arv.

Regeringen havde muligvis håbet på en klar og enkel opskrift a la disciplin og stram lærerstyring, men nej, så lige er vejen til læring ikke.

»Man kan umiddelbart mene, at fast lærerstyring er godt, og det ville være skønt, hvis jeg med henvisning til undersøgelsen kunne sige: Fast lærerstyring punktum! Så havde vi noget at gå efter, men sådan er det ikke«, siger en af forskerne, ph.d. Kirsten Fink-Jensen, lærer fra 1967 til 2003, nu lektor på DPU.

»Vi så forskellige grader af lærerstyring. På en af skolerne var styringen meget fast. Der var faste rammer for, hvad eleverne skulle gøre, og det var meget grundigt forberedt undervisning«, fortæller hun.

»Det kan give en tryghed man ved, hvad man skal gøre. Men der er elever, som har svært ved at gå ind i den aktivitet, som er planlagt. For også at få de elever med kræver det, at læreren har som grundholdning, at det, der er vigtigt i denne her aktivitet, det er, at alle kan deltage. Kun på den måde kan alle elever blive styrket fagligt«.

For stram styring kan kvæle eleverne

Selv de dygtige og flittige elever kan blive kvalt af en undervisning, der er for stramt styret.

»Eleverne sad og gjorde, hvad de skulle, stille og roligt. Men da vi bad dem tegne, hvad der var en god time, så tegnede de noget, der foregik alle mulige andre steder end i klassen. Og en af de flittige piger, som man ellers skulle tro ville synes, det var spændende at lave skolearbejde, hun syntes faktisk, timerne var kedelige«, fortsætter Kirsten Fink-Jensen.

Regeringen ser det som et stort problem for samfundet, at så mange falder fra i ungdomsuddannelserne, eller værre endnu: slet ikke påbegynder en ungdoms-uddannelse.

»På den baggrund er det jo ikke så heldigt, hvis eleverne allerede i 2. klasse synes, at det faktisk er ret kedeligt at gå i skole. De skal selvfølgelig komme ud med gode karakterer, så de kan komme videre, men de skal også have lyst til at uddanne sig«.

De fire forskere konkluderer, at der ikke findes en bestemt pædagogisk metode, der kan give eleverne høje karakterer og lyst til at videreuddanne sig. Der findes derimod bestemte situationer, hvor elever lærer noget. For at fremkalde så mange af disse situationer som muligt må læreren være åben i sin kommunikation med eleverne og opmærksom på, hvilke muligheder der ligger i de udspil, som eleverne kommer med.

»En lærer, der har faglig indsigt og en åben indstilling, kan skabe situationer, hvor eleverne bliver mere engagerede og aktivt deltagende, og det er netop forudsætningen for at nå bedre faglige resultater for flere elever«, understreger Kirsten Fink-Jensen.

Eksempler på god undervisning

Forskerholdet har i sine observationer set en række eksempler på god praksis:

»Vi har set, at det kan skabe en vis ro i en klasse, når læreren i sin planlægning har tænkt i, hvordan overgangene fra en aktivitet til en anden skal være. Børnene er hele tiden klar over, hvad de skal«.

»Så har vi set eksempler på, at det kan være vældigt engagerende og inspirerende for eleverne, at de kan deltage i aktiviteterne sammen med andre kammerater. Det kan få dem med, som ikke har så nemt ved det«.

»Og så har vi set eksempler på lærere, som har været i stand til at variere undervisningsformerne. Inden for den samme aktivitet har de kunnet finde på nogle forskellige metoder til at løse den samme opgave«.

Et eksempel stammer fra fysikundervisning, som nogle elever synes er meget svært. Pigerne i klassen, som alle var tosprogede, havde erfaringer med rengøring. Her motiverede det eleverne, at læreren tog udgangspunkt i rengøringsmidler, som de kendte til.

»Det var en frugtbar måde at lave varieret undervisning på at inddrage nogle konkrete materialer, som eleverne kender til fra deres hverdag«.

Forskerne så også eksempler på dårlig praksis.

»Jeg har selv været lærer i mange år, så jeg kender det: Man kan være tilbøjelig til at kategorisere eleverne i de uopmærksomme, de dygtige og så videre. Hvis man holder alt for meget fast i den måde at kategorisere på, kan man komme til at underkende det, eleverne kan«.

En »tørklædepige« bryder igennem

Et eksempel på uheldig kategorisering er »tørklædepigerne«.

»Nogle lærere er tilbøjelige til at mene, at de der tørklædepiger, de er ikke så dygtige. De har ikke samme forventninger til dem, som de har til andre elever«.

Men piger med tørklæde kan også være ambitiøse og fagligt yderst dygtige, siger Kirsten Fink-Jensen.

»For eksempel blev en palæstinensisk pige meget optaget af Martin Luther King. De skulle lave et stort projektarbejde, og hun havde valgt at skrive om, hvordan Martin Luther King forandrede verden. Hun gik meget ned i det og gjorde et kæmpe arbejde for at finde litteratur og kildemateriale. Da hun skulle fremlægge det, brugte hun meget tid på det, så meget, at læreren næsten syntes, det var for meget«.

»Men hun fik vist noget. Hun fik overskredet den grænse med, at piger med tørklæde, de er nok ikke så fagligt dygtige, ved at vise, at hun kunne fuldføre sådan et selvstændigt arbejde, som hun blev engageret i. Hun fik i processen støtte fra en af de drenge, som tit blev oplevet som problematisk. Nogle af de andre elever syntes derimod, at hendes engagement var for meget«.

Underkendelse kan dræbe

Underkendelse er et centralt begreb. Underkendelse kan være dræbende for en elevs læring. Den kan lukke af for elevernes potentialer. Omvendt kan anerkendelse åbne op for læring.

»Vi har set lærere anerkende det, elever kan, på trods af at det kan være anderledes. For eksempel en dreng, som var meget optaget af rap. Eleverne skulle lave et projekt, hvor de kunne vælge mellem forskellige sproglige genrer. Hans bror var blevet slået ihjel, og det ville han gerne skrive en rapsang om. Han oplevede, at han kunne deltage og lave et godt produkt, som faktisk blev anerkendt, også af kammeraterne«.

jvolsen@dlf.org

Læs mere om de gode eksempler

Forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Socialforskningsinstituttet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har ved hjælp af statistisk analyse, der modregner elevernes sociale baggrund, fundet frem til en række særligt gode skoler med henblik på at identificere såkaldt god skolepraksis.

En sammenfatning af undersøgelsen, der kaldes »De gode eksempler«, kan læses på www.akf.dk

Undersøgelsen som helhed er trykt i tre rapporter, én om skoleledelse, én om selve undervisningen og én om den statistiske analyse. Rapporterne kan bestilles på e-mail: eva@akf.dk eller på telefon: 3311 5812.

Undervisningsministeriet har bestilt og finansieret undersøgelsen, der er et led i et større forskningsprogram om social arv sat i gang af Socialministeriet, www.forskningsprogrammet-social-arv.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet