Så får skolen tæsk igen. Der er ingen grund til panikreaktioner, men der er grund til at gøre noget ved de dårlige resultater i læsning, regning og naturfag. Vi skal ikke ødelægge danske elevers glæde ved at gå i skole, men forbedringer kan også gennemføres, uden at glæden forsvinder. Måske kan den endda hos nogle forøges. Et beskedent bidrag kunne være at ændre vore talnavne.

Adskillige elever med læsevanskeligheder har et ret usikkert forhold til retning. Mange roder konstant rundt mellem højre og venstre. At navnene på vore tocifrede tal skal siges modsat læseretningen, gør ikke sagen bedre. 57 hedder »syvoghalvtreds« et håbløst talnavn. Kan vi ikke blive enige om at ændre det, så vi fremover siger femtisyv, når der står 57.

Gennem årtier har jeg arbejdet med mange læsesvage, dyslektikere (ordblinde) og elever, som har haft mere end svært ved de danske talnavne, der jo direkte modvirker basal talforståelse. Nogle har endda bedt om at måtte sige tocifrede tal på engelsk, fordi det er meget lettere og giver en langt bedre forståelse for tallenes placering på en tallinje og dermed for deres indbyrdes størrelsesforhold. Basal talforståelse er en af forudsætningerne for regnefærdighed. Jo før man forstår sig på tallene, jo hurtigere får man lært at regne.

Derfor en bøn til undervisningsministeren:

Kære Ulla Tørnæs: Giv de læsesvage en gave og fremsæt forslag om indførelse af nordiske talnavne, når vi nu alligevel skal rydde ud og »tænde op«.