Debat

Efterløn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Af Folkeskolen fremgår det, at der har været flere tilfælde af manglende udbetaling af efterløn. Kommunikationen med dlf/a er desværre også mangelfuld.

Jeg har i måneder savnet min efterløn. Når jeg brokker mig meget, så kommer det manglende efter en vis tøven stykvis frem til min konto. Det er jeg selvfølgelig taknemmelig for, men jeg synes også, at det er træls.

At jeg nu også har bedt om en forklaring, ja, det har nok heller ikke forøget kursen på mine aktier. Jeg har også fået nogle beklagelser. Men det skrevne har store uoverensstemmelser med det faktiske forløb og det tidligere skrevne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

På den baggrund kommer man nemt i tvivl om, hvorvidt der vil ske procedurerettelser, der kan modvirke fremtidige tilfælde. Hvis ledelsen ikke kan gengive det korrekte forløb, hvordan skal den så forbedre?

Jeg har tabt megen respekt for dlf/as ansvarlige i disse måneder, og jeg har behov for som medlem af og kontingentbetaler til dlf og dlf/a at få at vide helt uden forbehold, om foreningen er mere aktiv, når man skal sikre medlemmers ret imod en kommune, end når det drejer sig om behandlingen i foreningen af et medlem?

Svar

Svaret på dit direkte spørgsmål: Nej. Foreningen og a-kassen arbejder aktivt for at sikre det enkelte medlems rettigheder i forhold til såvel den kommunale, statslige som den forenings- og a-kassemæssige sagsbehandling.

Som det fremgår af dlf/a-administrationens tidligere besvarelse til dig, er der imidlertid sket nogle fejl i behandlingen af din efterløn, så den er blevet forsinket. Det er ikke tilfredsstillende, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig administrationens beklagelse af hændelsesforløbet. Heldigvis er dette nu rettet og på plads.

Du har ud over dette læserbrev også rettet henvendelse til dlf/as hovedbestyrelse, hvorfra du vil få svar på din konkrete henvendelse. Jeg kan love dig, at vi vurderer alle henvendelser seriøst, og at vi i tilfælde af fejl altid vurderer, om de giver anledning til at ændre i eksisterende procedurer.

Stig Andersen, næstformand for DLF og formand for dlf/a