Det er pigerne, der trækker ned.

Hvis pigerne havde scoret lige så højt som drengene, havde Danmark ligget i toppen.

Danske skoleelever ligger faktisk pænt placeret i midtergruppen i Pisa 2003 altså når man ser på delundersøgelsen vedrørende de 15-åriges adgang til, brug af og færdigheder med it. Men når man ser på drenge og piger hver for sig, ligger drengene i top og pigerne i bund.

Den samme markante tendens gør sig gældende for finske, islandske og svenske skoleelever, mens resultaterne fra landene i toppen Australien, Canada, USA og Østrig slet ikke udviser samme kønsbestemte forskelle. Den gør sig heller ikke så markant gældende i lande, som scorer lavere.

Nå ja, scorer er måske ikke lige udtrykket. Hvor de andre Pisa-resultater er fremkommet ved test, så er it-resultaterne fremkommet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, hvor eleverne har »vurderet« sig selv.

Den fulde danske rapport »Pisa 2003 Danske unge i en international sammenligning« kan findes på www.dpu.dk søg på Pisa. Af de 268 sider er det kun siderne fra 241 til 256, som er interessante i denne sammenhæng.

En engelsk version af spørgeskemaet kan man finde på www.pisa.oecd.org vælg »What Pisa Produces«, derpå »Pisa 2003« og »Manuals, Sources and Methods«. Spørgeskemaet downloades i doc-format: Information Communication Technology Questionnaire Pisa 2003.

På www.uvm.dk/grundskole finder man linket: Danske Pisa-resultater skaber behov for øget indsats. Den øgede indsats er nu ikke i forhold til kønsforskelle på it-området. Her må skolerne selv tage fat.

Kan skolen gøre noget?

Elevbesvarelserne angiver, at eleverne har lært mindst om it netop i skolen.

Det kunne jo tolkes sådan, at her kan skolen ikke stille noget op, men det forekommer nu ikke overraskende, at eleverne har lært mere om it på anden vis end ved organiseret undervisning i skolen. Det betyder imidlertid, at vi i skolerne skal være meget opmærksomme på at afdække og bruge den resurse, elevernes viden på området er, i stedet for at se bort fra den. Denne meget ulige fordelte viden skal deles også med lærerne.

Det er meget mere overraskende, at de danske piger er den gruppe blandt 28 nationaliteter som angiver den mindst positive holdning til brug af og interesse for it. Og det er ikke lige til at afgøre, om denne holdning er årsag til, at pigerne scorer lavt, eller om pigerne har holdningen, fordi de ikke har fået lov til at komme til tasterne hverken hjemme eller i skolen. Og ting, man ikke rigtig kan, har det med at være uinteressante.

Tankevækkende nok er det de lavestscorende elever (altovervejende piger), som angiver, at skolen har spillet den største rolle for deres it-kunnen.

Er der i virkeligheden tale om et kulturbetinget dansk ligestillingsproblem?

Lærerne i de kommende 3.-klasser, som bliver beriget med flere computere end ellers, har gode muligheder for at sikre, at pigerne faktisk kommer til tasterne, og de bør sikre sig, at der også er it-aktiviteter, som pigerne finder interessante.

Disse konstaterede, men ikke naturgivne kønsforskelle må også tages op i undervisningen og med forældrene. Det er tydeligvis ikke et fænomen, som skabes i skolen, men det er ikke utænkeligt, at skolen kan være med til at »opløse« det for eksempel ved at sørge for, at der tales om det. Og det er nok ulig lettere at opløse, når eleverne er ti, end når de er 15 år.

Denne uges NETopNU er skrevet af Johan Jacobsen