På svensk har man en undervisningsdisciplin, man kalder annorlundaskap. Det tager man frem, når man vil gøre eleverne bevidste om, at der rundt omkring dem findes mennesker, hvis arv, skæbne eller bevidste valg har givet anderledes livsvilkår end dem, som de fleste børn menes at kende.

I gruppen af annorlunda indgår etniske og religiøse minoriteter, enlige mødre, folk med forskellige fysiske handicap, ikke-nordeuropæiske hudfarver, psykisk afvigende og folk med den form for uortodoks livsstil, der følger med kaldet som moderne heks, blotende mystiker eller selvpiskende svovlprædikant. Plus nogle stykker til. Ganske mange, når det kommer til stykket.

Hertillands har jeg endnu ikke hørt det praktiske ord, men det virker som en god ide at beskæftige sig med emnet på en lidt mere systematisk måde.

En indfaldsvinkel kan være denne novellesamling, hvis overordnede tema er unge med handicap og deres problemer med kærlighed og sex.

Alle forfatterne har undgået hvor er det synd-omkvædet. De handicappede i novellerne er sammensatte karakterer, ikke kun dysfunktionelle. Der er sågar plads til et par dumme svin. Som den etbenede voldtægtsmand Tor, skildret af Daniel Zimakoff. Og Per i titelteksten som er et drama af Kåre Bluitgen der bliver isoleret mere og mere af sine omgivelser. Ikke på grund af at han lider af muskelsvind, men på grund af sin opførsel over for andre, som det udtrykkes af amatørskuespilleren og "muskelsvindleren" Dan Brock i det efterfølgende interview i bogen.

Gode forfattere har fyldt bogen med rigtige noveller. Brug dem først og fremmest som litteratur. Men også gerne som debatskabere, næste gang det er tid til at undervise i annorlundaskap.