Skoleledere skal skabe fremtiden

Fremtiden kan ikke forudsiges. Den skal skabes, og det skal skolelederne hjælpe politikerne med i de nye storkommuner. Også selv om deres eget job kan komme i fare, fordi skolen enten skal nedlægges eller lægges ind under naboskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne kommer ikke til at mærke ret meget til, at kommunerne bliver større. Men det gør skolelederne. De skal hjælpe politikerne med at få flere skolevæsener til at smelte sammen til ét. Det kræver sin mand, for der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger per elev.

»Det bliver en kæmpe øvelse at gøre skolevæsenerne i de sammenbragte kommuner ens. Skolelederne skal ind i helt nye samarbejdsrelationer«, siger professor i offentlig organisationsteori og forvaltning Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.

Skolelederne får flere kolleger at sparre med i fremtidens kommune, de vil i højere grad blive efteruddannet, og de vil møde en skoleforvaltning, som er langt mere professionel end i dag. Men nogle risikerer at blive degraderet, og det kan hæmme processen med at skabe fælles retningslinjer.

»Alene af den grund bør politikerne hurtigt beslutte, hvor mange skoler der skal lukkes eller lægges sammen. Og de bør gøre det i ét hug. Men det bliver skoleledernes opgave at få forældre og lærere til at forstå, at det sker for elevernes skyld og ikke for at spare penge. Derfor må politikerne ikke træffe afgørelsen hen over hovedet på skolelederne«, siger Kurt Klaudi.

Skolelederne må også selv sørge for at komme på banen, når indholdet i de nye kommuner skal formes.

»I stedet for at lurepasse skal skolelederne komme frem med deres gode ideer og vise, at de er medspillere i forandringerne«, opfordrer Kurt Klaudi.

Opgaven går ikke ud på at forhandle det største budget hjem til sin egen skole, men at skabe de bedste vilkår for eleverne i kommunen, påpeger han.

»Skolelederne skal være med til at formulere visionerne, selv om politikerne vælger at opruste på en anden skole i kommunen. Samtidig har de stadig ansvaret for, at deres egne skoler er gode arbejdspladser, og de skal være lydhøre over for pædagogisk udvikling. Det ændrer sig ikke«.

Bornholm bekymrer

Målet med kommunalreformen er at skabe fagligt bæredygtige enheder. Det ser Jens Færk, formand for Lederforeningen, frem til. Men det bekymrer ham, om de nye skoleforvaltninger får det rette faglige niveau.

»Jeg frygter, at de overflødige kommunaldirektører fordeler posterne som forvaltningschefer imellem sig, så vi får et lag af generalister, der ikke ved særligt meget om skoleverdenen, ind mellem politikere og skoleledere«, siger Jens Færk.

Sådan gik det på Bornholm, så han har noget at have sin bekymring i. Men Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, forventer, at de nye kommuner både er åbne om, hvordan de sætter direktionen sammen, og sørger for, at forskellige fagligheder bliver repræsenteret.

»Det er ikke det samme, som at lederen af skoleforvaltningen skal være uddannet lærer. Sådan er det heller ikke i dag. Men han skal have indsigt og viden i fagligheden på området, så kommunaldirektørerne må stille op med deres kompetencer, både fagligt og som ledere, når de nye kommuner skal sætte direktionen sammen. Det signal vil jeg gerne sende«.

Det afgørende er, at skolelederne vil møde langt mere professionelle forvaltninger end i dag, mener kontorchef Jonatan Schloss fra børne- og kulturkontoret i KL.

»Der er grænser for sparringen i en lille kommune, hvor forvaltningen består af en skolechef og hans sekretær. Fremover vil skolelederne kunne trække på forvaltninger med pædagogiske konsulenter i for eksempel læsning og tosprogede elever«, siger han.

Forvaltningscheferne får en utrolig vigtig opgave med at sikre dialogen mellem politikere og skoleledere, pointerer Per B. Christensen.

»I meget store kommuner kommer politikere og skoler let til at leve hver deres liv, så forvaltningerne skal gøre meget ud af at fortælle skolelederne, hvad der er på den politiske dagsorden, og samtidig forklare politikerne om de faglige problemer i skolen. Når nogle for eksempel mener, at snakken om rummelighed bunder i besparelser, skyldes det netop, at politikere og skolefolk ikke snakker sammen«.

Lederne er klædt på

Jo flere skoleledere en kommune har, desto flere kolleger kan den enkelte trække på. Men hvis de skal kunne trække på hinandens erfaringer, kræver det, at de nye kommuner formår at sætte dem sammen.

»Skolelederne mødes ikke, fordi kommunegrænserne flyttes. Kommunerne skal gå sammen om konkrete opgaver, så de lærer hinanden at kende og kan bruge hinandens viden og erfaringer«, siger Jonatan Schloss.

Bedre mulighed for at danne ledernetværk er en af de helt klare gevinster ved større kommuner, mener Jens Færk.

»Skoleledere efterspørger netværk. Det er blandt kollegerne, de søger råd og vejledning om ledelse. Ikke i forvaltningen eller i de faglige organisationer«, siger Jens Færk.

Og der bliver noget at spørge hinanden til råds om, for kravene til ledernes strategiske evner vokser, når de på én gang skal være med til at forme skolepolitikken i de nye kommuner og få lærerne til at bakke op om den.

Men det vil stadig være en dyd, at skolelederne kender deres fagområde. Også i fremtiden, understreger Per B. Christensen.

»At styre skolens udvikling og sparre med den enkelte lærer går ikke af mode. Skolelederne skal fortsat skabe sammenhænge, så lærerne oplever, at de har et pædagogisk rum at agere i«, siger han.

Skoleledere har allerede været igennem én reform, som klæder dem på til at føre deres skoler ind i nye kommuner. Reformen er sket i det skjulte, men kom for dagens lys, da professor Kurt Klaudi for nylig offentliggjorde en stor undersøgelse om ledelse i kommunale institutioner. Undersøgelsen viser blandt andet, at skoleledere ikke længere er personlige venner med deres nærmeste medarbejdere, men knytter deres identitet til netværket med andre ledere og med kommunen.

»De ved godt, at de har et ansvar over for den kommunale udvikling. Vi må så håbe, at det ikke bliver ødelagt, når skolelederne skal kæmpe om stillingerne i de nye kommuner«, siger Kurt Klaudi Klausen.

folkeskolen@dlf.org

Tidslinje:

1. januar 2005: Kommunerne skal melde deres ønsker om sammenlægning til Indenrigsministeriet.

1. juli 2005: De endelige kommunegrænser skal være på plads.

November 2005: Der afholdes valg til de nye byråd, der i første omgang skal fungere som sammenlægningsudvalg. De nuværende byråd fortsætter i endnu et år.

1. januar 2006: Sammenlægningsudvalgene forbereder de nye kommuner.

1. januar 2007: De nye byråd overtager de nye kommuner.