Der er vedtaget en ny politik for fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske folkeskoler. Politikken gør op med tendensen til, at nogle folkeskoler stort set kun har etnisk danske elever, og andre folkeskoler stort set kun har tosprogede elever, hvor mange er resursesvage. Sådan en opdeling af vores skoler er uforenelig med ønsket om integration og kulturmøde.

Fordelingspolitikken bygger på fire målsætninger:

1.Fordelingspolitikken skal fremme gode skoleresultater for tosprogede elever samt kulturmøde og integration, således at der er grupper af et- og tosprogede elever på alle skoler.

2.Ingen skoles andel af tosprogede elever skal overstige andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen og dens grunddistrikt er en del af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen.

3.Kommunen skal respektere alle forældres ret til at vælge den lokale folkeskole, og fordelingspolitikken baserer sig dermed på frivillige tilbud for både etsprogede og tosprogede forældre.

4.Alle skoler skal bidrage til fordelingspolitikkens virkeliggørelse.

Kommunen iværksætter på dette grundlag et femårigt udviklingsarbejde med en kombination af fordeling og magnetskoler i tre bydele: Brønshøj-Husum og Indre Nørrebro i samarbejde med Indre Østerbro. Grundidéen er, at kommunen reserverer plads til tosprogede elever på skoler med få tosprogede og via et opsøgende arbejde i de meget tosprogede distrikter tilbyder tosprogede forældre disse pladser. Vi forbereder skolerne og uddanner lærerne på disse skoler til også at blive dygtige til at undervise den ny type af elever og ansætter en integrationsmedarbejder på hver af skolerne til at understøtte samspillet mellem forældre, skole og fritidshjem. En grundig forberedelse og opkvalificerede lærere er en betingelse for, at integrationen lykkes.