Som det er fremgået både her og hisset, giver teamarbejdet risiko for konflikter lærerne imellem.

Det er derfor blevet foreslået, at teamarbejdet skal være gennemdrøftet og nedskrevet, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvordan næsten alle tænkelige situationer skal takles.

Med al respekt for klare arbejdsgange lyder det som en murstenstung klods om benet på ethvert team. En så omfattende arbejdsbeskrivelse vil næppe bidrage til de kreative indfaldsvinkler endsige den diskursive dynamik, der er nogle af de drivende elementer i god læring.

En sådan arbejdsbeskrivelse kunne alt for let blive udgangspunkt for endnu flere møder, hvor teksten skal udlægges for at få afklaret, om kollega Gurli kan have overskredet sine kompetencer i forhold til Benny, hvilket Børge så absolut mener, men Gerda bestemt ikke kan få øje på.

Når mødet så er gået i hårdknude, fordi tekster altid kan fortolkes, ligesom menneskelige forhold altid er relationelle og kontekstuelle, kan teamet sjoske ned til inspektøren for at stå skoleret, fordi arbejdsbeskrivelsen alligevel ikke kunne forhindre eller afklare konflikten.

Klarer heller ikke skolelederen rollen som konfliktløser, ender ordkløveriet sandsynligvis som endnu en kompliceret sag om samarbejdsproblemer, hvorefter der vel sjældent for alle parter er nogen farbar vej tilbage til lærerkollegiet.

Min erfaring både fra folkeskolen og fra kollegiale forhold i andre erhverv er da også, at desto mere et samarbejde kan hvile i gensidig tillid og respekt, desto bedre bliver arbejdsmiljøet.

Skriftlighed i et regelsæt kan i bedste fald bidrage til den smukke idé om rummelighed, men resulterer kort sagt alt for let i rigide relationer.