Debat
Hen til kommoden og tilbavs igen – og så videre
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jamen så må vi jo have diskussionen nok en gang mon der skulle fremkomme noget nyt?
Foreløbig er det de alderstegne mantraer, man messer alle er gode til et eller andet. Ja nogle er gode til det der med at få »fluebenene« til at sige noget, andre er fremragende til at »hoppe på tungen« og så videre og så videre.
Desværre er sandheden den, at hvis eleven er virkelig god til et område, så er han med stor sandsynlighed også god på de fleste andre og desværre også modsat. Det er jo trist, at det er sådan, men det er en kendsgerning, som har noget med fantasi, planlægning, kombinationsevne, ja kort sagt tænkning at gøre.
Det er helt sikkert meget nemmere at undervise en flok, som er nogenlunde ens begavede, men skiller man dem efter begavelseskriterier, laver man dødssikkert et a- og et b-hold. Helt undgå noget sådant kan man vel ikke men det var hovedbegrundelsen for, at man holdt klasserne sammen. Nogen ubetinget succes kunne man ikke forvente, men noget resultat har man alligevel opnået.
Danmark har en relativt lav arbejdsløshed i forhold til sammenlignelige lande i EU. Kun 20 procent af vore ledige er langtidsledige det er cirka halvt så mange som i de øvrige EU-lande men om det har sammenhæng med vor førte skolepolitik, er svært at sige og ganske umuligt at bevise. De 20 procent er for øvrigt dem, som før i tiden gik og fejede i fabriksgården eller på landet bag køerne i stalden og fik kost og logi plus fem-ti kroner om dagen for ulejligheden.
De er blevet sparet væk de kunne ikke svare sig til tarifmæssig løn. Hvorfor påtog lærerne sig da det sisyfosarbejde, som de udelte klasser jo er? Jo, fordi forældrene naivt mente, at alle skulle lære det samme, og derfor krævede det uden hensyn til realiteterne og så fordi lærere er et uendeligt velmenende folkefærd, som vil deres elever det bedste.Nu er forældrene som resten af samfundet blevet så egocentriske, at man kun bekymrer sig om at få det bedste til sig og sine og blæser på de andre. Man gentager den flossede mantra, at alle er gode til et eller andet: Nogle er i det mindste gode til at finde på godt brugte undskyldninger uden at de bliver rigtigere af den grund.
