Anmeldelse

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan føles det at være en levende græsplæne? Louis Jensen har skrevet en historie, der rejser det eksistentielle spørgsmål. Det har været stærkt diskuteret, om disse kendte historier - dem, der begynder i stil med: "Et hundrede og syvogtyvende gang var der ." - overhovedet henvendte sig til børn, selv om de var udstyret som børnebøger. Henriette Romme Thomsen har undersøgt sagen gennem interview med skolebørn på forskellige klassetrin, og i hendes artikel får hun ikke blot meddelt resultatet, hun kommer også ind på mange spørgsmål, som en lærer må stille sig, når man skal finde god litteratur til sin klasse. På baggrund af børnenes reaktioner analyserer hun historien til gavn for dansklærere og andet godtfolk, der måtte tro, at litteraturteori kun lod sig anvende på klassikere i skindbind.

Fakta:

Titel: Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Forfatter: Tom Jørgensen og Anette Steffensen med flere

ISBN: 87-7867-194-9

Pris: 190,00 kroner

Sider: 199 sider

Serie: Center for Børnelitteraturs skriftserie

Type: Bog

Forlag: Roskilde Universitetsforlag

Årsskrifterne fra Center for Børnelitteratur har altid en stribe artikler, der er gode at læse for alle, der interesserer sig for at komme en lille smule bag om den umiddelbare oplevelse af børnebøger og lære mere om denne del af litteraturhistorien: Emer O'Sullivan belyser, hvordan fortællinger for børn gennem tiderne har smittet af på hinanden. Hun viser stringent, men med mange sproglige knuder, hvordan man kan studere børnelitteraturen med forskellige tilgange. Karín Lesnik-Oberstein behandler en række forskeres definitioner på børnelitteratur og barndom, og Lars Bøgeholt Pedersen fører os gennem en kulturel læsning af "Harry Potter". Endelig bliver Mathilde Groos' forfatterskab analyseret af Anette Øster Steffensen. Der er ingen grund til at blive flov over ikke at kende denne Mathilde, for der er næppe nogen, der ville drømme om at læse hendes moraliserende fortællinger i dag, og da slet ikke som et pædagogisk projekt. Men de satte sine spor langt op i 1900-tallets læsebøger, og det er vigtigt for vores forståelse af børnelitteraturens historie, at nogen påtager sig at analysere sådan et forfatterskab.

Skriftseriens artikler er god og nødvendig læsning på lærer- og videreuddannelsen. Men de bør også nå ud til dansklærere og skolebibliotekarer.

Tonny Hansen

Powered by Labrador CMS