Eventyr er et emne, man skal omgås med varsomhed. Mere end en gymnasieelev er blevet skubbet ud over kvalmegrænsen, når den opfindsomme lærer for hundred og syttende gang præsenterer en håndfuld folkeeventyr med tilhørende aktantmodelfortolkning.

Det undgår man, hvis man som lærer selv arbejder på at forøge sin opfindsomhed, for eksempel ved at bruge denne bog. Ud over et udvalg af mindre kendte folke- og kunsteventyr og så nogle af dem, der bare leger med genrekonventionerne, er der en mangfoldighed af tilgange til eventyrarbejdet, så det aldrig når at blive ensformigt. Soria Moria-slottet, Andersens tepotte og Kim Fupz svært afsættelige kongedatter lægger plot til klassens små orddetektiver, der sniger sig med rundt i teksten og indsamler stiltræk og udarbejder personkarakteristikker af alt, hvad der rører sig.

Logskrivning er en central arbejdsmetode i denne genreserie, og undervejs standser vi op og bliver introduceret for nye analyseredskaber som fortællerforhold eller tingseventyrs genretræk. De danskfaglige ting tages alvorligt.

Fem fortælle-fiduser er faktisk nok til at komme i gang med undervisning i mundtlig fortælling. Det levende ord er heldigvis ved at komme ind i dansktimerne igen.

Materialet er veltilrettelagt, fint designet med linjeangivelser, vignetter, uncialer og gode nye originalillustrationer afforskellige kunstnere til hvert af eventyrene. Jeg synes dog, at man også skal præsentere eleverne for andre kunstneres illustrationer. Vilhelm Petersens illustrationer har for eksempel altid føjet nye dimensioner til H.C. Andersens eventyr.

Der er lagt op til både meddigtning og egenproduktion af tekster ud fra det, man netop har lært af stiltræk. Men det er måske ikke helt velovervejet at foreslå, at eleverne kan lade deres figurer tale jysk, hvis det skal være rigtig sjovt. Bogen skulle vel også gerne kunne sælges derovre.

Alt i alt et rigtigt godt materiale til 4. eller 5. klasse.