Folkeskolens leder:

Det fælles demokrati

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En nyfrelst kan være spændende at høre på. Men også temmelig anstrengende, når han på én gang skal bekende tidligere synder og fortælle, at han har set lyset. Lidt i den retning var oplevelsen, da Anders Fogh Rasmussen sidste weekend performede uden jakke og med opsmøgede ærmer på Venstres landsmøde.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme i den situation, at jeg skulle understrege, at folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal opdrages til demokrati«, indrømmede han. Og så fulgte den glade bekendelse: »Vi har vænnet os til, at det var noget, man skrev, fordi det lød godt. Men jeg skal da sandelig love for, at jeg er blevet utrolig glad for den formålsparagraf«.

Selv om erkendelsen kommer, ti år efter at Folketinget inklusive Venstre vedtog skoleloven, er det selvfølgelig og uden forbehold rart, at statsministeren nu lover aktiv opbakning bag skolens formål. Men sigtet er tilsyneladende selektivt. »Vi er i en ny fase nu«, sagde Anders Fogh. Før handlede det om at begrænse indvandringen, men nu skal der fokus på værdibaseret integration, og folkeskolen er en central kampplads mod ekstremisme. Lærerne har et klart ansvar for at sige fra, når grundværdier som ytringsfrihed og ligestilling sættes under pres, forklarede han. Og undervisningsministeren supplerede. Ulla Tørnæs vil udsende et »hyrdebrev« og lover lærerne »fuld opbakning« til at gribe ind, hvis elever krænker ytringsfriheden.

Men hvis bestræbelserne skal bære frugt, er det ikke nok at sætte ekstremisterne på plads og hylde ytringsfriheden. Kampen om demokratiske værdier skal vindes i hverdagen. Der skal undervises om borgernes rettigheder og pligter i et demokratisk retssamfund. Men der skal mere til. Demokrati er også en praksis, der skal erfares. Demokrati skal leves. Med oplevet respekt for alle. Og respekt betyder ikke, at alle værdier er lige gyldige. Samfundet og skolen skal kunne stille krav om, at alle retter sig efter landets love. Men der er stor forskel på, hvilke holdninger og handlinger der kommer ud af undervisning og diskussion, hvor der kun er ét sandt resultat og en dialog, hvor bestræbelsen er at forstå sagen og hinanden. Kun i ægte samtale er det muligt at udvikle den gensidige respekt, som er forudsætningen for, at alle respekterer det demokratiske samfunds love. Og Magtudredningsprojektets undersøgelse af skolen som demokratisk lærested viser, at det kan lykkes. I Bo Jacobsens rapport, »Den vordende demokrat«, fra foråret lyder en central konklusion, at »demokratierfaringer fra folkeskolen, der har at gøre med ytringsfrihed, uenighedsdiskussion og elevråd, fører til højere forventninger hos eleverne« om politisk deltagelse og medleven. Det samme gør »positive samlede demokratirelevante erfaringer i form af et godt klassefællesskab kombineret med rimeligt individuelt råderum«.

Nøgleordenen er: Et godt fællesskab med åben dialog, hvor der er plads til uenighed og råderum for den enkelte.

Det er dér, vi alle skal integreres.

-th

Powered by Labrador CMS