For 50 år siden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsen går ind for et obligatorisk 8. skoleår

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har holdt møde, hvor eneste sag på dagsordenen var undervisningsminister Bomholts strukturforslag.

Det omfattende stof fik en meget grundig gennemgang, og specielt drøftede man de sider af forslaget, som under forhandlingerne i ottemandsudvalget kan forventes at frembyde særlige vanskeligheder. Det gælder elevernes fordeling til hovedskolens forskellige linier, herunder eksamenslinien, optagelse i gymnasieskolen, de forskellige liniers eksamensafslutning og overgangen til realklasserne.

En særlig plads i forhandlingerne indtog drøftelsen af det 8. skoleår, som resulterede i, at man enstemmigt vedtog at gå ind for et obligatorisk 8. skoleår (tre medlemmer undlod at stemme).

Det er hovedstyrelsens håb, at denne vedtagelse må bidrage til afklaring i strukturdebatten, og at der må vise sig politisk mulighed for at gennemføre det 8. skoleår, som en række lande for længst har indført som et naturligt led i deres skolesystem.

Folkeskolen nummer 49

December 1954