I et forsøg på at inddæmme kritikken af Odense Kommunes plan om indførelse af en fleksibel og rummelig skole bebrejder skolechef Jørgen Schaldemose Folkeskolens redaktion for valg af overskrift og kritikerne for »bastant sprogbrug« i nummer 47. Herefter følger en noget forskønnet version af, hvad kommunen har gjort for at komme i dialog med lærerne.

Schaldemose fortæller ikke, at møder med lærernes repræsentanter først er blevet til noget efter fremsættelsen af den offentlige kritik. Der har ingen forhandling været. Kommunen har simpelthen ikke kunnet skaffe enighed med Odense Lærerforening om grundlaget for en ny skolepolitik. Den største ændring af Odense-skolerne i mands minde planlagdes derfor gennemført uden lærernes deltagelse. Det er klart, at lærerne slår sig i tøjret. Forældrene er ifølge analyseinstituttet Wilke også mere end skeptiske.

Skolechefen og skolepolitikerne skal huske på, at kritikken af »den rummelige og fleksible skole« er udtryk for, at der er mange lærere, som forsøger at tage deres arbejde, deres personlige ansvar og deres egne erfaringer alvorligt.

Kritik er ikke nødvendigvis udtryk for forandringsangst, og modbilleder er ikke nødvendigvis skræmmebilleder.

Så længe politikere og forvaltere fortsætter med den politiske detailstyring af skolens indre liv, vil privatskolernes andel af elever formentlig fortsat stige. Den skaber modsætninger, inkonsistens og uro. 12 procent af alle elever går nu på privatskole. 39 procent af forældre med børn i folkeskolen har ifølge magasinet A-4 overvejet at flytte deres børn til en privatskole.

Lærerne sukker efter tillid, råderum, ansvar og reel udvikling. Men vi lader ankerspillet gå, når vi mødes af de mest vindfyldte utopier og urealistiske arrangementer. Det skal Jørgen Schaldemose og andre kun være glade for.