Der er ved at dannes Christiansborg-politisk forståelse for, at paragraf 20.2-undervisningens fremtidige placering i kommunerne vil give dels praktiske problemer, dels faglige problemer, og sidst, men ikke mindst, udviklingsproblemer for mange af de børn, det hele handler om. Derfor har Undervisningsministeriet taget initiativ til at hjælpe til en udvikling af specialundervisningen efter kommunal overtagelse af området. Kvis2 kaldes det.

Jeg hilser initiativet velkommen, men ser det ikke som en løsning på de centrale problemer ved, at kommunerne skal løse stort set alle opgaverne på specialskoleområdet.

Kvis2 skal videreudvikle specialundervisningen i kommunerne. Det lyder meget tilforladeligt, men når der ikke ønskes en status over dels den nuværende faglighed, dels graden af skoleejernes evne til at understøtte den pædagogiske virkelighed med henblik på styrkelse af den specialpædagogiske kvalitet, har Kvis2 et forklaringsproblem. Hvordan kan man videreudvikle ud fra et fagligt kvalitetsniveau, som man ikke ønsker at kende til?

Jeg anbefaler, at der udarbejdes en uafhængig faglig status over den specialundervisning (paragraf 20.2), kommunerne udfører for amterne, så vi har et kvalificeret billede af det niveau, vi skal udvikle fra. Som parallel anbefaler jeg en undersøgelse af paragraf 20.2-undervisningen, som amterne selv varetager.

Disse statusser kan danne et fornuftigt grundlag for et Kvis2 og skabe eftertanke vedrørende kommunal overtagelse af paragraf 20.2-området.

For øvrigt kunne jeg tænke mig, at Kvis2 tog navneforandring til »Kvis i dialog«, og at indholdet tilpasses denne overskrift. Det kunne hjælpe regeringen af med den myte, at Hal Kochs demokratisyn kun ses hos embedsmænd, som skriver ministertaler i denne sag.