Debat

Klart løftebrud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I slutningen af 70erne og starten af 80erne blev der ansat mange lærere, som regnede med at blive tjenestemandsansatte inden for en kortere årrække. Dette glippede, men man lovede dem i stedet tjenestemandslignende vilkår.

De sørgelige kendsgerninger i dag viser os med al ønskelig tydelighed, at der her er begået løftebrud.

I dag sendes overenskomstansatte medlemmer af DLF på pension efter 25 år i tjenesten med 60.000 kroner om året tjenestemænd får 130.000 kroner for samme antal år. Hvis dette ikke er et klart løftebrud, vil vi gerne vide, hvad det så er. Tjenestemandslignende vilkår kan man vist ikke kalde det.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Om halvandet år har vi her på skolen ansatte, der går på pension som 65-årige, derfor haster det med at få en økonomisk acceptabel ordning, så disse medlemmer kan nå at få en anstændig pension, som de ganske enkelt har krav på. Overenskomstansatte udfører nøjagtig samme ansvarsfulde arbejde, som kræves af og pålægges tjenestemænd.

Af en rapport, udarbejdet af en arbejdsgruppe vedrørende pension nedsat af DLF, fremgår det, at netop pensionsforholdene for de overenskomstansatte stort set ikke blev debatteret ved kommunaliseringen i 1993. Det synes vi så er på tide nu. Både de brudte løfter til 6.000-7.000 medlemmer og den manglende debat.

Vi opfordrer derfor alle faglige klubber landet over til, sammen med os, at lægge pres på de kommende overenskomstforhandlinger om netop 93-gruppens pensionsforhold.

Powered by Labrador CMS