»Jeg gik ind i det her med udsigt til at have job resten af livet«. Som 38-årig satte den tidligere reklametekstforfatter Katja Krøyer sig på skolebænken for at blive lærer. Arbejdsformidlingen troede også på investeringen og betalte uddannelsen, bøger og uddannelsesgodtgørelse undervejs.

Men nu to år senere sidder en dybt skuffet Katja i færd med at udfærdige en ansøgning om et job i hjemmeplejen. 20 ansøgninger om lærerjob har ikke givet så meget som en enkelt jobsamtale.

»Der var ikke nogen, der sagde til mig, at det var vigtigt, jeg tog nogle bestemte linjefag. Dengang hed overskriften bare lærermangel. Hvis jeg havde fået at vide, at der var mangel på natur/teknik-lærere, kunne jeg da godt have fundet på at tage det«, siger Katja Krøyer, som med sine to fag, dansk og engelsk, må konstatere, at der er langt mellem de relevante stillingsopslag.

»Jeg synes, det er under al kritik, at man fortsætter med at optage endnu flere på meritlæreruddannelsen. Jeg fatter ikke, at vi fra det første kuld ikke er blevet bedt om at evaluere uddannelsen, og at man ikke venter og ser, hvordan det går os med at få job, før man tager et nyt kuld ind«.

Generelt har de folkeskoler, Katja Krøyer har søgt job på, ikke engang ulejliget sig med at svare.

»Jeg har prøvet at ringe til nogle af dem for at få noget respons. Sekretæren lover at give henvendelsen videre til ansættelsesudvalget, men jeg har ikke hørt noget«.

Katja Krøyer vil stadig gerne undervise, måske allerhelst på en specialskole. De få begrundelser, hun har fået, har lydt på manglende erfaring. Derfor står hun lige nu og skal tage stilling til, om hun vil overflyttes til lærernes a-kasse, dlf/a, og forsøge at få løse vikariater for at få noget erfaring, eller om hun helt skal opgive tanken om at blive lærer.

Folkeskolen har fulgt Katja Krøyer gennem merituddannelsen i en række artikler, som kan genfindes til højre for denne artikel på www.folkeskolen.dk

kravn@dlf.org