2.000 lærere uden job

Der er hverken lærermangel eller ledighed af betydning, men det tager længere tid for nyuddannede lærere at komme i job

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omkring 2.000 lærere gik i september i år helt eller delvist arbejdsløse. For to år siden var tallet 1.230 lærere. Men lærernes a-kasse vil endnu ikke tale om et generelt arbejdsløshedsproblem: »Der er en tendens til, at det tager længere tid, fra de unge bliver færdige på seminariet, til de får arbejde. Og der er tilsyneladende også nogle tendenser til, at det er endnu sværere for de nyuddannede meritlærere end for lærerne på den fireårige uddannelse, men tallene er meget små«, understreger formand for a-kassen og næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen.

I Københavns-området, på Fyn og i Nordjylland er stigningen i ledigheden dog markant. Og en ting står lysende klart den ventede lærermangel er udeblevet. Årsagerne er mange nye regler på efterlønsområdet har medvirket til, at flere blive på skolen, til de fylder 62, og selvom man vælger at gå på efterløn, kan man fortsat undervise i mindre omfang. Og så er der besparelserne.

»Udgifterne er slet ikke øget i takt med elevtallet, fordi kommunerne har så stramme økonomiske rammer. Og så viser tallene faktisk også, at ledigheden er faldet tilsvarende på friskoleområdet«, siger Stig Andersen.

DLF har tidligere dokumenteret, at to ud af tre gange, en kommune nedlægger en skole for at spare, så genopstår skolen som friskole. Ofte vil lærerne være de samme, men de vil flytte arbejdsgiver, fagforening og statistik.

Sats på kvalitet

I Ballerup vedtog byrådet for nylig at få vikarkontoen til at strække længere ved bevidst at gå efter ikke-læreruddannede.

»Det er jo helt uholdbart. Nu hvor vi ikke længere har udsigt til lærermangel, burde man satse på at øge kvaliteten. Det ville være en god anledning til at vurdere meritproblematikken. Det bør fortsat være muligt at få merit. Men merit skal godskrives i forhold til den ordinære læreruddannelse. Der findes jo heller ikke meritingeniører eller merittandlæger det ligger i ordet, at man får merit for relevant uddannelse og erfaring. Det forudsætter, at seminarierne giver bedre mulighed for merit end tidligere. Til gengæld vil det forbedre disse læreres muligheder for at få job, når der ikke mere er et lærermangelproblem«, siger Stig Andersen, som også ser gode muligheder for efteruddannelse og for DLFs forslag om en overbygning på læreruddannelsen, når der er lærere nok.

Selvom der går ledige lærere overalt i landet, kan det stadig være vanskeligt at få fat i en uddannet fysik- eller natur/teknik-lærer. Samtidig oplever vicesekretariatschef i dlf/a, Rune Thorup, at det især er de nyuddannede, hvis linjefag ikke passer til skolens behov, der har svært ved at få job.

»Der burde kommunerne jo sørge for at efteruddanne erfarne lærere. Så ville der blive plads på skolerne til de nyuddannede, så de kan komme ind og få noget erfaring«, siger han.

For nylig nedjusterede Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet den elev-prognose, som var baggrund for forudsigelserne om lærermangel. På grund af stramningerne i udlændingepolitikken forventer man 27.000 færre børn i skolen, når elevboomet topper i 2008. Men om det ligefrem vil føre til et arbejdsløshedsproblem blandt lærerne, er for tidligt at sige, mener både Rune Thorup og Stig Andersen.

kravn@dlf.org

mbtrier@dlf.org