Folkeskolen bliver et tema i det kommende valg både det kommunalpolitiske og landspolitiske. Hvorfor? Af den simple grund at skolen har folkets kritiske interesse, og at kritikken modtages med større imødekommenhed. Men der er andre årsager. OECD-rapporten fra juni om skolens stærke og svage sider, temaet om »flugten til privatskolerne«, Pisa-undersøgelser om manglende faglige resultater og redegørelser om »verdens dyreste skolevæsen« har haft en mediebevågenhed, der giver genlyd i den samlede skoleverden. Under overskriften »Den vrangvillige lærer er en uddøende race« bragte Mandag Morgen resultatet af en panelundersøgelse, hvor en vurdering af lærernes villighed til omstilling og forandring fremstår særdeles positiv. 90 procent af de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har en positiv opfattelse af lærernes udviklingslyst.

Når vi spørger eleverne om en karakteristik af en god skole, beskriver de en god lærer. Skolebegrebet bliver hos eleverne til billedet af lærerpersonligheden. Det giver stof til eftertanke hos dem, der bærer arbejdsgiveransvaret for skolens ansatte. Det er vigtigt, at netop opmærksomheden over for betydningen af den enkelte lærers personlighed ikke alene bliver til et individuelt anliggende. Den enkelte lærer indgår i dag i teamarbejde i flere sammenhænge. Det er derfor nødvendigt, at skolens ledelse afsætter de nødvendige resurser til udviklingen og professionaliseringen af både teamarbejdet og den enkelte lærers kompetenceudvikling.

Vi skal kvalificere skolens arbejde ved blandt andet at sætte fokus på:

Lederskab

Faglighed

Tværfaglig kompetence

Folkeskolens rolle i samfundet

Det gode lederskab er i dag anerkendt. Skolens ledelse er en vigtig enkeltfaktor for skoleudvikling. Hvis lederskab praktiseres med størst muligt råderum og størst mulig autonomi og handlekraft i en forenelig kombination af frihedsgrader til både ledelse og medarbejdere, så er der håb om, at en ny arbejdstidsaftale kan blive en katalysator for det pædagogiske arbejde. Både KLs og DLFs repræsentanter i forhandlingerne bør derfor indlede en reel dialog om substansen af modpartens ledelsesopfattelse.

En styrkelse af fagligheden er nødvendig. Undersøgelser peger på nødvendigheden af, at der i kommunerne udvikles en målrettet, obligatorisk efteruddannelse af personalet, så de bliver bedre til at løse den didaktiske opgave. Friheden til at gøre hvad som helst er afløst af forpligtelsen til at begrunde hvorfor. Det er en spændende opgave for den professionelle lærer. Men det kræver kompetence. Alle centre for videregående uddannelse, CVUerne, er parate til at indgå aftaler med kommunerne landet over. Min opfordring skal være, at kommunerne benytter sig af mulighederne, og at CVUerne tilbyder den viden, der er behov for.

Kommunerne har hovedansvaret for indsatsen for børn, unge og familier med særlige behov. Ansvaret bliver mere entydigt med opgaveomlægning. Der er behov for at organisere en systematisk videndeling i forhold til arbejdet med sårbare børn og unge. Det er ikke en monofaglig opgave. Det kræver tværfaglig kompetence, og vi skal sætte fokus på udviklingen af et tættere samarbejde mellem den kommunale praksis, professionsuddannelserne, CVUer og universiteter.

Skolens rolle skal præciseres. Vi skal beskrive, hvordan forældrene understøtter skolens opgave der skal formuleres gensidige forventninger, og værdigrundlaget for skolens arbejde som dannelses- og læringssted skal synliggøres.

God arbejdslyst.

Leo Knudsen er børne- og kulturchef i

Hillerød Kommune