Er stilen til 7, 8, 9, 10 eller 11? Og hvorfor? På Net-debat på folkeskolen.dk har der i nogle uger foregået en spændende diskussion om, hvad der skal lægges vægt på, når man vurderer en engelsk stil. Over 100 indlæg og 81 personer har givet deres begrundelser og bedømmelser. Tusinder har været inde for at følge med i debatten, og på flere seminarier er elevens stil og de mange lærerargumenter blevet brugt i undervisningen.

Det er et spændende eksempel på de faglige diskussioner, som hele tiden foregår, men som i sagens natur yderst sjældent er offentlige. Undervisningsministeriet har selvfølgelig bestræbt sig på at gøre de formelle bedømmelseskriterier præcise, men det er tankevækkende, at lærere har givet den samme elevtekst alle karakterer fra 7 til 11. Flest har bedømt stilen til 9, men til den virkelige virkeligheds afsluttende prøve fik eleven 8 for sin præstation. Det viser noget om, hvor subjektiv en sag karaktergivning er, og debatten og bedømmelserne viser, hvor vigtigt det er at få fokus på skolens arbejde med både intern og ekstern evaluering. Det er selvfølgelig surt for en elev at få 8 for en prøvepræstation, hvis han et andet sted med en anden censor kunne have fået 10. Men det er bedømmelserne i det daglige, der for alvor bør arbejdes med. Prøvekarakteren peger kun bagud. Formelt er den jo et udtryk for, hvor meget eleven er i stand til at bruge det, som han har lært i skolen. Den løbende interne evaluering skal derimod pege fremad. Den skal ikke blot vise, hvor eleven står lige nu. Det helt afgørende er at pege på, hvad der kan og skal ske i undervisningen for at fremme elevens læring. Den interne evaluering skal pege på, hvad lærere og elever sammen og hver for sig kan gøre i forhold til det indhold og de færdigheder, eleverne skal tilegne sig.

Arbejdet med at udvikle skolens evalueringskultur er særdeles vigtigt, og der er nok at tage fat på. En tolkning af den skolepolitiske debat om evaluering og test kunne antyde, at fronterne er ved at blive blødt op. Regeringens bastante insisteren på sammenlignende test, der kan »inspirere til konkurrence mellem skolerne«, er måske ved at blive afløst af en diskussion om, hvordan der kan udvikles test- og evalueringsmaterialer, der kan fremme læringen. Forhåbentlig er tolkningen ikke for positiv. For det er unægtelig en underlig omvej først at efterligne den Margaret Thatcher-kontrol og test-model, som Storbritannien stadig lider under. Og som man nu møjsommeligt er ved at afvikle.

Pædagogiske test kan have stor værdi for lærerne. Mens nationale testsammenligninger kun kan bruges til ja, til nationale testsammenligninger. Det har man indset i Wales, det lille selv-stændige og selvsikre land i EUs nordvestlige hjørne. Der har man smidt de forhadte Thatcher-test ud. Undervisningsminister Jane Davidson udtrykker det sådan til Folkeskolen: »Nu skal vi ind i en ny æra i Wales, hvor vi når frem til bedømmelse for læring i stedet for bedømmelse af læring«.

Det er en national sammenligning, der kan bruges til noget. Og eksemplet på folkeskolen.dk med de mange forskellige lærerbedømmelser af samme elevopgave viser, at der er meget at lære.

-th