Reform klemmer svage elever

Over halvdelen af de amtskommunale skoler vil blive lukket efter strukturreformen og erstattet af dårlige tilbud, frygter professor Niels Egelund

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skraldespandstilbud. Sådan frygter professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, at fremtiden kommer til at se ud for de børn, som i dag undervises på de amtskommunale specialskoler. I værste fald kommer 70 procent af børnene gevaldigt i klemme i strukturreformen, mener han.

Niels Egelund ser udelukkende et skræmmebillede for sig, når han ser på kommunalreformen og de to procent af børnene, som i dag går på specialskolerne, og han kan ikke forstå, at der ikke har været mere debat om de uhyggelige perspektiver, nedlæggelsen af amterne får for de meget handicappede børn.

Op imod 50-70 procent af de amtskommunale specialskoler vil blive nedlagt, mener professoren i specialundervisning, der ofte rejser rundt i landet og holder foredrag om den rummelige skole.

Der kan godt rummes flere børn i folkeskolen, lyder hans budskab. Men når det gælder de to procent af børnene, som er stærkt handicappede og undervises efter paragraf 20.2, er hans vurdering stik modsat. De skal have særlige tilbud, der passer til dem.

Han frygter, at forvaltningscheferne i de nye kommuner efter strukturreformen vil være tilbøjelige til selv at oprette tilbud måske på en nedlagt folkeskole, hvor fire til seks børn med vidt forskellige handicap kommer til at gå sammen i en klasse uden en lærer, der er specialiseret til at undervise børn med deres handicap.

»Den pæne del af begrundelsen vil være nærhed. Man vil sige, at i stedet for at sende dem 50 kilometer væk til en særlig skole og betale taxa hver vej kan man oprette en specialklasserække i nærheden af, hvor de bor«, forudser Niels Egelund.

»Den mindre pæne del er økonomien. Når kommunerne begynder at tælle børnene og pengene, tænker de, at det koster det hvide ud af øjnene at have børn på specialskoler, så mange kommuner vil ønske at styre skolerne selv og gøre det billigere«.

Bør høre under regionerne

Rådet til skolerne op til strukturreformen er, at de skal fremhæve, at de er videnscentre.

»Det er hos jer, de enkelte skoler og kommuner kan hente ekspertise og rådgivning, når de skal finde ud af, hvad de skal stille op«.

Og rådet til politikerne er: »Læg de fleste af de specielle skoler ind under regionerne«.

Niels Egelund fremhæver, at de amtslige skoler i dag er stærkt specialiserede med lærere, der ofte har en speciallæreruddannelse, har erfaring og efteruddannelse på området. Og frem for alt har disse lærere selv ønsket at arbejde på en specialskole.

De kommuner, som overtager skoler, vil nok ønske at drive dem videre, mener han. Men spørgsmålet er, om der kommer kunder i butikken. For der er forskel på at sende sine børn til undervisning i sit eget amt og at betale til nabokommunen for at undervise dem. Derfor frygter Niels Ege-lund, at over halvdelen af specialskolerne vil blive nedlagt.

»Når vi så om nogle år opdager, at vi mangler skolerne, så vil de lærere, som har alle de specielle kompetencer, være spredt for alle vinde og så kan man begynde forfra. I mellemtiden er det gået voldsomt ud over nogle børn«.

folkeskolen@dlf.org

hlauritsen@dlf.org