Når vi fra Børns Vilkår i forbindelse med foredragsvirksomhed kommer rundt i landet, møder vi lærere, som er usikre på, hvordan de bedst muligt kan hjælpe børn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt. Det ser vi som et meget positivt tegn på, at lærere er opmærksomme på deres underretningspligt og gerne vil tage hånd om børn, der har det svært.

Det virker derfor helt uforståeligt, at Danmarks Lærerforening officielt kritiserer dommen over en lærer fra Helsingør. Læreren blev af Østre Landsret dømt efter straffelovens paragraf 156 for at have tilsidesat sin underretningspligt og undladt at fortælle de sociale myndigheder om en 13-årig elevs seksuelle forhold til en 27-årig mand, hun havde mødt via internettet. Pigen havde i flere omgange betroet sig til læreren om det.

Det er et soleklart eksempel på forsømmelse af underretningspligten. Et 13-årigt barn betror sig til sin lærer om, at hun er blevet seksuelt misbrugt af en mand, der er mere end dobbelt så gammel som hun selv. Hun er ulykkelig, skammer sig og har haft grimme oplevelser. Men læreren gør ingenting.

Det er svært at finde argumenter til forsvar. Alligevel gik DLFs næstformand, Stig Andersen, efter dommen i medierne og plæderede for, at den risikerer at skade tilliden mellem lærere og elever generelt.

I Børns Vilkår forstår vi ikke, hvordan Lærerforeningen kan lade fagpolitik overtrumfe den grundlæggende faglighed, der blandt andet handler om omsorg for børnene. Det er omsorg, hvis man som voksen reagerer og griber ind, hvis man får viden om, at der foregår omsorgssvigt, seksuelle overgreb eller anden vold.

Det er til gengæld professionelt omsorgssvigt, hvis man bare lytter og ingenting gør. Er det det, DLF gerne vil stå for og er det særlig trygt for børnene?

Svar

Jeg vil anbefale Bente Boserup at læse mine udtalelser til Rit-zaus Bureau endnu en gang. For dem har hun grundigt misforstået.

Jeg understregede, at vi på baggrund af dommen vil orientere vores tillidsrepræsentanter for at øge lærernes bevidsthed om underretningspligten. I DLFs netblad til tillidsrepræsentanterne, »TR-nyt«, skriver vi: »En lærer, der erfarer, at en elev er involveret i et åbenlyst kriminelt forhold, har ubetinget pligt til at underrette kommunens social- og sundhedsforvaltning«. Det fremgår udtrykkeligt af Ritzaus artikel, at vi tager dommen til efterretning, og at jeg ikke vil kommentere den konkrete dom. Mere generelt peger jeg på, at det for lærerne er vigtigt at bevare et tillidsforhold til den enkelte elev, og at der kan være et dilemma i en række situationer, hvor man ikke er pligtig at underrette myndighederne. Jeg anbefaler, at lærerne hvis de er i tvivl rådfører sig med skolelederen.

Hvad er problemet?

Stig Andersen, næstformand for Danmarks Lærerforening