Den nyligt offentliggjorte landsdækkende evaluering af dansk som andetsprog er deprimerende læsning. De tosprogede elever får ikke det udbytte af undervisningen, som de har krav på. Det kan hverken de tosprogede elever, kommunerne eller skolerne leve med ret meget længere.

Der er selvfølgelig flere årsager til problemet. Det mest skræmmende er dog, at 80 procent af lærerne angiver, at de ikke føler sig tilstrækkelig kvalificerede til at undervise i dansk som andetsprog. Inden for ethvert andet samfundsområde ville et sådant tal sende chokbølger gennem hele systemet. Hvis for eksempel 80 procent af landets læger udtalte, at de ikke i tilstrækkelig grad følte sig kvalificerede til at løse deres opgave, så ville landets politikere stå i kø for at komme med løsningsforslag.

Men lærerne pålægges opgaven med at undervise i dansk som andetsprog og løser den naturligvis efter bedste evne uden den nødvendige politiske bevågenhed.

De samme lærere sender i evalueringsrapporten et tydeligt signal til både kommunerne og de ansvarlige politikere på Christiansborg om, at der må ske noget.

Og hvad er svaret så?

Ja, regeringen har varslet to lovforslag på området. Det ene om lovliggørelse af tvungen spredning af tosprogede elever, det andet om at placere den supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for elevernes normale skoletid.

Ingen af disse forslag vil afhjælpe det konkrete problem.

Det handler nemlig om noget helt andet. Det handler om uddannelse og efteruddannelse af de lærere, der pålægges opgaven. Derfor har DLF peget på, at dansk som andetsprog bør være en obligatorisk del af læreruddannelsen, og vi har igen og igen peget på behovet for efteruddannelse. Vi må desværre konstatere, at vi hidtil har talt for døve øren.

Der er dog et lille lyspunkt. Undersøgelser viser nemlig, at det åbenbart går bedst i København. Det kunne måske skyldes, at Københavns Kommune har prioriteret efteruddannelse af lærere højt. Og som det sidste nye vil man angiveligt sende alle lærere på efteruddannelse inden for dette område. Det kunne andre lære af.

Folkeskolen kan ikke løse integrationsproblemet i Danmark alene. Løsningen af det problem kræver langt større fokus på både uddannelses-, bolig- og beskæftigelsespolitik. Men folkeskolen kan bidrage med sin del, hvis der er politisk vilje til at skabe de nødvendige forudsætninger.

Der er samlet set mere end ti procent tosprogede elever i folkeskolen i dag. De er ujævnt fordelt ud over det kommunale landkort, hvorfor det er helt nødvendigt, at man fra centralt hold sætter fokus på forudsætningerne ikke mindst lærernes kvalifikationer. Det er nødvendigt for elevernes skyld, men også for de lærere, der skal løfte opgaven.

Ole Holdgaard er formand for DLFs pædagogiske udvalg