Da test-oprøret begyndte

Lederen af den walisiske lærerforening var den første skoleleder, der boykottede de nationale test

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I begyndelsen af 1990erne besluttede den britiske regering, at alle syvårige børn skulle til eksamen i de centrale fag. Lærerne på Gabalfa-skolen i et arbejderkvarter i Cardiff fortalte børnene, at de skulle prøve nogle nye og spændende opgaver samtidig med alle skolebørn i Wales. Men forældrene blev nervøse og bad om et møde med skoleleder Gethin Lewis. På mødet spurgte de, hvilken dag testen ville finde sted. Da de havde fået datoen, meddelte forældrene, at deres børn desværre ikke kunne komme i skole den dag.

»Det betød meget for mig, at børnene var glade for at gå i skole, og at forældrene bakkede op om skolens indsats, og derfor var jeg ikke meget for, at forældrene ville holde børnene hjemme«, fortæller Gethin Lewis, som i stedet lovede forældrene at lade være med at gennemføre testen.

Pludselig var Gabalfas skolegård fuld af tv-kameraer og mikrofoner, og journalisterne kunne fortælle politikerne i London, at manden, der som den første boykottede de nationale test, ikke var en langhåret revolutionær, men en nydelig herre, der gik i kirke om søndagen og havde kone og tre børn.

Siden er skolelederen fra Gabalfa blevet leder af den største lærerforening, NUT Cymru, i et Wales, som har udviklet sig i præcis den retning, han drømte om dengang. Testene for de syvårige er afskaffet, og forberedelserne er gået i gang til også at afskaffe testene for de 11-årige og de 14-årige.

»Det er mere, end vi havde turdet håbe på. Jeg kunne godt gå på pension nu«, siger han med et kæmpestort smil og tilføjer, at det har han faktisk også tænkt sig at gøre, når han om halvandet år fylder 60.

kravn@dlf.org