Folkeskolen nummer 45 indeholder en stort opsat artikel med den barske overskrift »Læreroprør mod skoleplaner«.

Artiklen giver stemme til Erik Schmidt, Agedrup Skole, som også lokalt har fremført en lignende kritik med samme bastante sprogbrug. Erik Schmidts påstande bliver dog ikke mere rigtige af at blive gentaget.

Odense Kommune har over en flerårig periode arbejdet med en samlet børn og unge-politik med en skolepolitik som delpolitik. Politikken har været til høring på skolerne, og der har været afholdt diskussions- og orienteringsmøder. På baggrund af høringsmaterialet og signaler fra møderne er politikken justeret, så den er i overensstemmelse med de flestes ønsker.

Med udgangspunkt i politikkens værdier og delpolitikker vedtages årligt strategier. Disse vedtages i forbindelse med budgettet for at sikre, at en given strategi ud over at have sit udgangspunket i den vedtagne børn og unge-politik også har afsat den fornødne økonomi.

En af de flerårige strategier, der er arbejdet med, handler om rummelighed og specifikt på skoleområdet »Rummelighed i skolerne kompetenceudvikling«. Erik Schmidt og andre tager i deres kritik her tilsyneladende afsæt i et ikke vedtaget arbejdspapir, og de forholder sig ikke til formuleringerne i den vedtagne strategi eller til de præciseringer, der er fremkommet i løbet af processen med udarbejdelsen af strategien.

Strategien tager som hele skolepolitikken sit afsæt i folkeskoleloven.

Over en treårig periode sættes der fokus på videreudvikling af:

AKT-området

Forum for specialpædagogik

Rummelighed i normalundervis- ningen og skolefritidsordningen.

Hele strategien bygger på en for-ståelse af klassen som udgangspunkt og klasselæreren som et centralt begreb. Den fremtidige overvejelse om kontaktlærerordning handler ikke om at afskaffe en af folkeskolens støttepiller klasselæreren men om at ansvarliggøre og inddrage alle lærere for elevernes sociale udvikling.

En forudsætning for en øget rummelighed, hvor flere elever får det rette undervisningstilbud i eller så tæt på normalmiljøet som muligt, er, at de voksne har de fornødne kompetencer. Derfor satser vi på kompetenceudvikling som indgangsvinklen til at ændre udskillelsesspiralen, og i takt med at der udskilles færre elever til specialundervisningstilbud, tilføres den ikke forbrugte resurse til normalområdet.

Udgangspunktet vil altid være, at kvalificerede lærere og psykologer vurderer, hvor og hvordan det bedste tilbud til eleven kan etableres.

Det kan være svært at følge de skræmmebilleder, som Erik Schmidt og andre fremmaner.