Debat

Sproget skal være nutidigt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man ser bort fra folkeviser og H.C. Andersen, er der vel ingen af kanonens forfatterskaber, der kan læses (med intellektuelt udbytte) af elever under 14-års-alderen, eller? Herman Bang for tiårige? Henrik Pontoppidan i 3. klasse? Med andre ord skal man få 14-15-årige drenge og piger til at læse 12 forfatterskaber (hvoraf kun Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg er bare nogenlunde nutidige) samt til at opnå 42 trinmål i løbet af et-to år. Kan nogen forklare mig hvordan? Et eller andet sted husker jeg også, at man skal møde eleverne der, hvor de (eleverne, ikke forfatterne) befinder sig Jeg har lige fået mine tosprogede elever i Københavns Nordvestkvarter til at læse Scherfig men 12 bøger med et cirka 100 år gammelt sprog? Dansk skal ganske vist ikke være fordækt samfundsfag men må vi nok godt stadig læse bøger med vores elever, der taler til dem, der lever i dette århundrede?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Powered by Labrador CMS