Folkeskolens leder:

Faglig opstramning

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Først kom SR-regeringen med nye læseplaner og præciseringer af centrale kundskabs- og færdighedsområder. Så skulle målene gøres klarere. Men det var ikke nok, så det blev til Klare Mål, og VK-regeringen gav hurtigt opstramningsskruen et vrid mere med Fælles Mål. Så ifølge Undervisningsministeriet er de vigtigste faglige tekster til skolens fag nu »de bindende fælles nationale mål og de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål«.

Opstramningerne er undervejs blevet akkompagneret af statsminister Foghs dundertaler mod »sødsuppementaliteten i dansk pædagogik« og mod en skole, hvor »indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: Hvad synes du selv?« Man fristes til en psykologiseret fortolkning af statsministerens vedholdenhed, når man læser hans nye biografi. Den ambitiøse og målrettede gårdmandssøn fra Hvidding har knoklet hårdt hele sit liv. Det var far, der bestemte. Alt. Lyst var kun noget, han læste om.

Så sådan får Danmark og danskerne også succes, synes landsfaderens tankegang at være. Derfor skal der renses ud, rettes ind og kontrolleres. Overalt.

I skolen hedder det faglig opstramning.

Så lad os tage statsministeren, undervisningsministeren og regeringen på ordet. For selv om det er det farligste sted at tage på folk, kan det være ganske oplysende.

Altså: Der er behov for større faglighed i folkeskolen. Så hvad gør I ved det, kære ministre? Hvad gør regeringen for at hjælpe skolen med at udvikle den faglige kvalitet? Hvordan går det med den pædagogiske forskning og lærernes efteruddannelse?

På Danmarks Pædagogiske Universitet er de faglige institutter nedlagt, så der for eksempel ikke mere foregår forskning i fagdidaktik i forhold til de enkelte naturfag.

Hvordan er det nu lige, at det gavner skolens faglighed?

OECD har netop fortalt, at Danmark bruger alt for få midler på forskning og udvikling i uddannelse og pædagogik, og at forbindelsen mellem skolens lærere og forskerne er alt for svag. Regeringen svarede straks med en beslutning om at lukke Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

Hvordan er det nu lige, at det gavner skolens faglighed?

De nye centre for videregående uddannelser, CVUerne, opslår færre og færre lærerkurser om skolens fag. Kurserne bliver kortere og kortere, og kun halvdelen af dem gennemføres. For skolerne har ikke råd til at sende lærerne på efteruddannelse.

Hvordan er det nu lige, at det gavner skolens faglighed?

»Opstramningen« giver i hvert fald to resultater:

1. Folkeskolens lærere får ikke den løbende, faglige opdatering, som de ligesom alle andre faggrupper har brug for.

2. På CVUerne forsvinder de små fags faglige miljøer, fordi CVUerne kun får betaling for de kurser, der gennemføres.

Man kunne passende spørge statsministeren og undervisningsministeren: Hvordan synes I selv, det går?

-th