0   171

Arbejdet med lyd

Når lyd er på dagsordenen i skolen, er det oftest som begrebet støj

Når elevernes orale udskejelser når smertegrænsen, blinker et øreformet diodesæt på en ophængt plade i mange folkeskoler. Støj skal åbenbart opfattes med en anden sans end den, der er påvirket og truet, og som må formodes at være koblet fra eller måske allerede bukket under for det massive pres, institutionslivet byder. Stilleleg er i disse år en absolut ukorrekt beskæftigelse, og det opfattes mere pinligt end innovativt, når lærere formaster sig til at bedrive lidt vidensdeling om aktiviteter i denne pædagogiske kategori. Det er mindst 30 år siden, »The sound of silence« hittede.

Når lyd er på dagsordenen i skolen, er det oftest som begrebet støj. Lyd gøres sjældent til genstand for undervisning, ud over hvad der måtte være tilbage i musikundervisningen. Lyd er enten støj eller underholdning, i enkelte tilfælde til formel analyse, men stort set aldrig til målrettet produktion. Produktions-aktiviteter med fokus på lyd som æstetisk formudtryk er sjældne i skolen. På trods af mediets betydning for børns identitetsdannelse og personlighedsudvikling og på trods af Fælles Mål, www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Medier/slutmaal.html

Artiklen fortsætter under banneret

Der henvises oftest til mangel på både kompetencer og resurser, og det er synd, for i dag kan der arbejdes med lydproduktion på enhver standardcomputer.

Skærmens størrelse er afgørende

Tekstbehandling og regneark er veletablerede programgenrer i folkeskolen. Præsentations- og billedbehandlingsprogrammer til en vis grad ligeså. Der er noget længere mellem multimedie- og lydredigeringsprogrammer, og det selv om computeren har nået den væksthøjde, der gør den anvendelig til mediearbejde, og selv om dagens mediekonvergens eller -konfluens gør MP3-afspillere, PDAer, mobiltelefoner, tv og en mængde it-udstyr kompatible. Udstyret arver hinandens funktionalitet, og Bo Steffensen har i sin bog »Medier og Læring« den pointe, at det i dag blot er skærmens størrelse, der er afgørende for, om teknikken anvendes til arbejde, underholdning eller kommunikation. Da samtidig 20 procent af eleverne, der starter i folkeskolen, har en mobiltelefon og allerede i mange år har anvendt medier som den væsentligste informationskilde, er der altså en hel del uformelle mediekompetencer at bygge på.

Støjfjerning og styrkeudjævning

Der er mange gode grunde til at arbejde målrettet med lyd. Både som selvstændigt medie og som en del af et sammensat formudtryk i interaktion med andre medier. Noget af det første, lærere altid spørger om, er, hvad der skal til, og hvad det koster? For at starte med det sidste det er gratis, al den stund skolen i forvejen råder over en samling tidssvarende computere og mikrofoner. I mange tilfælde vil Windows standardlydoptager være tilstrækkelig. I hvert fald i indskolingen.

En tidssvarende standardcomputer har i dag både lydkort og højttalere. Ofte leverer firmaet bag lyddelens teknologi samtidig en lydeditor, der kan anvendes til produktion. Men selv om man ikke råder over en sådan, kan man kvit og frit downloade lydredigeringsprogrammet Audacity fra adressen: audacity.sourceforge.net/. Denne lille perle af en lydeditor er i stand til at arbejde med lydproduktioner fra de meget simple til mere avancerede og kan som sådan anvendes i hele skoleforløbet. Audacity kan importere en række filformater og eksportere færdige produktioner i wav-, MP3- og vorbis-formaterne, hvoraf specielt de to første gør den interessant. Derudover er der indbygget en række features som støjfjerning, styrkeudjævning og et guds under af effekter, man kan skamfere produktioner med. Men bedst af alt er, at menuerne kan stilles til dansk, og at alle funktioner er til at håndtere for den næsten uøvede.

Er man til mere avanceret lydproduktion, kan man henvende sig til firmaet Magix, www.magix.net/index.php?id=236

Her kan skoler erhverve sig et sæt gratis cder af deres Magix Media World 2004/05 (School Edition) mod at afgive en tro og love-erklæring på, at programmerne kun vil blive anvendt på skolen og i ikke erhvervsmæssig sammenhæng. Denne håndfæstning faxes til Magix afdeling i Tyskland, hvorefter man væbner sig med tålmodighed, indtil der dumper en pakke ind på skolen en måneds tid efter bestillingen. Cderne indeholder en samling light-udgaver af firmaets standardprogrammer: music maker, music studio og video deluxe. Umiddelbart kan de virke uoverskuelige, men øvelse gør som bekendt mester.

www.audiograbber.de/ kan man hente et gratis program, der kan rippe en cd. At rippe en cd betyder at konvertere cdens filer til et for computeren og lydbehandlingen anvendeligt format. For at arbejde på denne måde kræver det naturligvis, at man har det ophavsretslige i orden, www.ophavsret.dk/Ophavsret/ophavsretsloven.htm

Advokat Hanne Bender har skrevet en let tilgængelig bog om ophavsret, »Hvad må jeg«. Den bør enhver medielærer have, www.dansk-it.dk/sw1410.asp

En ældre udgave ligger gratis på www.ctu.dk/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet