Stammen er et af de handicap, der er omgærdet af flest myter og fordomme. For eksempel at et barn med normal tale kan blive »smittet« og begynde at stamme, fordi det leger med at barn, der stammer. Eller at stammen opstår på grund af nervøsitet (fordi vi fra os selv kender, at vi kan hakke og stamme i det, når vi bliver nervøse). Eller at stammen er en dårlig vane.

Omkring en procent af alle voksne stammer (altså cirka 35.000 voksne mennesker i Danmark). Cirka fem procent af alle børn stammer i en periode, så i de fleste tilfælde forsvinder stammen altså af sig selv. Problemet er imidlertid, at det ikke er muligt at forudse hos det enkelte barn, om dets stammen vil ophøre eller fortsætte. Derfor er det vigtigt at sætte ind med taleundervisning så tidligt som muligt.

Oftest begynder stammen omkring to-femårsalderen. Der er forsket meget i årsagerne til stammen, men ingen har endnu fundet ud af, hvorfor nogle børn begynder at stamme. Mange er dog enige om, at der er en genetisk disposition for at stamme. Ved hjerne-scanninger ses desuden forøget aktivitet i venstre hjernehalvdel omkring talecentret hos mennesker, der stammer.

Hos nogle børn begynder stammen med en let hoppen på visse ord og kan udvikle sig til, at barnet får uhyre svært ved at få ordene ud. Hos andre børn begynder stammen med det samme i en hård og anstrengt form. På et tidspunkt bliver barnet bevidst om, »at det ikke snakker som de andre«, og den bevidsthed kan føre følelser af skam, angst og skyld med sig, mindreværdskomplekser og dårlig selvtillid.

Stammen kan antage mange former. For eksempel stammer nogle børn mest, når de er væk fra hjemmet, mens andre stammer mest derhjemme, uden at man ved præcis hvorfor.

Desuden kan barnet i nogle perioder stamme mere end i andre. Dette gælder især, når stammen endnu ikke er så udviklet.

Skolemiljøet skal være talevenligt og trygt, så alle elever tør tale frit og ikke glider ind i tavshed.

Tal med eleven om stammen. Spørg ham om de ting, du som lærer er i tvivl om. For eksempel om han vil spørges, skønt hånden ikke rækkes op, eller om han ved højtlæsning vil læse et lige så langt stykke som de øvrige, skønt det er besværligt.

Vær ærlig over for eleven omkring din eventuelle usikkerhed eleven mærker det under alle omstændigheder.

Højtlæsning i kor hjælper den stammende elev til at læse næsten flydende. Naturligvis deltager alle elever i små grupper i højtlæsningen.

Højtlæsning i klassen kan føles skræmmende. Skal der læses efter tur, bør den stammende elev være en af de første. Det kan være et stort pres at sidde og vente på det, man frygter allermest.

Det er vigtigt at rose eleven for at tale på trods af stammen i stedet for at rose for ikke at stamme.

Vis tålmodighed og ro og lyt til, hvad eleven siger.

Stammen er lunefuld nogle perioder er den værre end andre.

Kommentarer som »tag det roligt« og »prøv at slappe helt af« har alle stammere hørt fra velmenende mennesker. Fakta er dog, at sådanne råd kan forværre stammen, da de indeholder det budskab, at barnet ikke taler godt nok, og derved er de med til at forstærke barnets eventuelle mindreværdskomplekser omkring stammen.

Barnet kan påtage sig roller som kompensation for sine talevanskeligheder. Det kan for eksempel være som klassens klovn eller klassens stille pige.

Foreningen for Stammere i Danmark

På hjemmesiden www.fsd.dk kan du finde mange flere oplysninger om stammen, og det er muligt at tilmelde sig et gratis informationsbrev, der udkommer hver måned via mail og indeholder oplysninger af enhver art om stammen hos børn.