Thorkild Thejsen tildeler i sin leder Dansk Arbejdsgiverfor-ening en middelmådig karakter for analysen af sammenhængen mellem udgifter og resultater i folkeskolen. Trods det kan Thejsen ikke skjule, at han grundlæggende er enig med os: Der er behov for effektundersøgelser for at løfte kvaliteten.

Vi synes, det er naturligt at interessere sig for, om samfundet og ikke mindst den enkelte elev får maksimalt afkast af de mange penge, vi bruger. OECD har påpeget, at selv om vi internationalt er blandt dem, der bruger flest penge på folkeskolen, så er de danske elevers færdigheder middelmådige. Vores analyse viser, at der er store kommunale forskelle i udgifterne og ingen sammenhæng mellem udgifterne og karaktergennemsnittet. Derfor er der grund til, at kommunerne lærer af hinanden. Pædagogisk udvikling og effektiv økonomistyring behøver ikke være modsætninger.

Lederen peger på mangler i vores analyse. Thejsen har ret i, at vi ikke har taget eventuelle forskelle i rengøringsudgifter med. Men Thejsens hovedanke er, at vi på udgiftssiden ikke tager højde for, at nogle kommuner har mange tosprogede elever. Vi har ikke glemt at undersøge, om andelen af tosprogede elever har betydning for udgifterne. Vores analyse viser, at mange tosprogede elever ikke nødvendigvis betyder høje udgifter.

Der er brug for, at alle inte-ressenter omkring folkeskolen medvirker til at sikre, at pengene bliver brugt bedst muligt, så børn og unge i Danmark får så god ballast som muligt for at klare sig videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Som Thejsen påpeger, er effektundersøgelser en af vejene. Det ville være forfriskende, hvis Danmarks Lærerforening tog udfordringen op og bakkede op om flere systematiske effektmålinger af undervisningen.

Læs om undersøgelsen på www.da.dk