I Folkeskolen nummer 38 kræver Per Kjeldsen under overskriften »PPR svigter lærerne« kvalitet i PPRs (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) arbejde. Efterfølgende fremkommer han med en række generaliseringer og påstande om, at disse krav lever PPR som regel ikke op til.

Dokumentation for påstandene fremlægges ikke. Hovedfilosofien er, at PPR dermed svigter lærerne.

Det bliver imødegået i nummer 40 og 41 af Jan Kirkegaard og Ane Stahllknecht.

Per Kjeldsen kritiserer i nummer 42 PPRs tilbagemelding til lærerne i forbindelse med undersøgelse af et barn. Der mangler i »alt overvejende en strategisk plan«, hævdes det.

Men hvordan Per Kjeldsen når frem til den konklusion, at hans fornuftige krav til en strategisk plan som oftest ikke sker i praksis, står hen i det uvisse.

PPR har siden 1970erne neddroslet den skriftlige tilbagemelding til skolerne til fordel for direkte mundtlig dialog. Det må kræve grundig forskning at hævde, at der ikke eksisterer hensigtsmæssig tilbagemelding fra PPR til skolen. En sådan undersøgelse eller forskning har aldrig fundet sted.

Man må undre sig over, hvorfor Per Kjeldsen har fundet det vigtigt at fremsætte så negative vurderinger af PPRs indsats på et så løst grundlag.

PPRs systematiske arbejde med kvalificering af sin indsats foregår hånd i hånd med skolers og daginstitutioners store arbejde med at leve op til gældende krav og forventninger.

Der er intet formål i at søge at give indtryk af et modsætningsforhold mellem PPRs og skolens indsats.

De fælles udfordringer er store, og jeg vil opfordre Per Kjeldsen til at bruge sine kræfter mere konstruktivt til sammen med os andre at medvirke til at kvalificere såvel PPRs som skolers og daginstitutioners indsats.