Forsker: Lad eleverne snakke arabisk

En sprogforsker har oplevet, at lærerne forhindrer tosprogede børn i at hjælpe hinanden ved at forklare opgaverne på arabisk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Snakken går derudad på arabisk, og for den danske sprogforsker, der sidder ved siden af med sin båndoptager, er det kun ord som permafrost og kontinenter, der giver mening. Så kommer læreren hen til bordet og siger til eleverne, at de skal tale dansk sammen i timerne.

»Jeg oplevede, at en dreng, som ikke er ret god til dansk, sad sammen med en anden dreng og talte arabisk. Det ville læreren ikke have, og derfor blev drengen flyttet, og så kunne han ikke lave mere i den time«, fortæller ph.d.-stipendiat Mette Vedsgaard Christensen, der som led i et forskningsprojekt har optaget timevis af samtaler mellem unge fra Århus Vest i skole, ungdomsklub og hjemme. Forskningsprojektet handler om perkerdansk eller araberslang, som hun har døbt de unges århusianske med streetwise-smarte arabiske låneord.

»Men af nysgerrighed bad jeg om at få oversat en af de optagelser, jeg har, hvor eleverne talte arabisk sammen i skolen, og det viste sig, at de talte om geografi«, fortæller Mette Vedsgaard Christensen, som er bange for, at lærerne i angst for at miste kontrol skader indlæringen for de sprogligt svage elever.

»Der var nogle lærere, som altid reagerede, hvis eleverne ikke talte dansk i timerne, men der var også mange, som fortalte mig, at de havde været på kursus og fået at vide, at eleverne gerne måtte tale deres modersmål indbyrdes«.

»Vi har en tendens til, når vi skal måle, hvor dygtige eleverne er, at måle på, hvor gode de er til dansk. Men et menneskes sproglige kompetencer er jo en sum af alle de sprog, det kan«, siger Mette Vedsgaard Christensen.

Århus Skolevæsen gør da også meget for at udnytte elevernes sproglige resurser.

»Vi har ansat 20 tosprogede lærere, som giver sprogstøtte på modersmålet, dels ved at give faglig støtte på begge sprog i den daglige undervisning, dels ved at give ekstra timer efter skoletid«, siger konsulent i Århus Kommune, Merete Kjeldsen. Der er udsendt vejledninger til skolerne i muligheden for at få hjælp af modersmålslærerne og i vigtigheden af modersmålet i det hele taget.

»Vi har også et stort efteruddannelsesprogram, men vi er nok ikke nået ud til alle lærere«, erkender hun.

Også hun mener, at lærerne må acceptere, at de ikke altid selv kan følge med i samtalen.

»Man må jo sige til børnene, at de gerne må tale om opgaverne på deres modersmål, men at de selvfølgelig ikke må sidde og tale grimt om deres kammerater, og så må man have noget tillid til eleverne«, siger Merete Kjeldsen.

kravn@dlf.org

Powered by Labrador CMS