»National katastrofe«.

Det er stærke ord og anklager, der kommer ud af munden på den ellers storsmilende og venlige sydsjællandske lærer. Temperamentsmæssigt ligger det ellers ikke for ham at tale i paroler og anklager. Men han har noget at have sin kritik i, Jørgen Haagen Petersen. Arbejdsmæssigt deler hans dagligdag sig med undervisning på Erikstrupskolen i Store Heddinge på Stevns og Haslev Seminarium en vekselvirkning mellem teoretisk og skolepraktisk arbejde, som ikke mindst hans studerende på seminariet er glade for, at han kan videregive erfaringer fra.

Oven i det er han også aktiv som kursusleder på CVUer for lærere, der har brug for faglig inspiration til natur/teknik-faget. Og så er han konsulent for skoler og kommuner, der prioriterer naturfagene så meget, så de vil have udarbejdet lokale læreplaner, der kan gøre en forskel i praksis.

Med meget mere, som så mange andre CVU-lærere.

Og hans tilgang er hele tiden: Naturfagene er vigtige, ikke kun for de elever, der som voksne skal arbejde med naturvidenskab, men for alle. Man skal kende sin krop og konsekvenserne af sit eget samspil med naturen. Og man skal skaffe sig forudsætninger for som aktiv borger at være med til at træffe beslutninger omkring vores fælles miljø.

Det handler fundamentalt set om et uhyre spændende og vedkommende område, og mulighederne for god og engagerende undervisning er der. Man skal bare finde dem og gøre noget ved dem.

Men fagene er i krise, siger han, og der er mange forhold, der er med til at ødelægge det, der ellers kunne være rigtig godt.

Tankeløs lovgivning

»Regeringen siger, at den vil støtte opbygningen af naturfag, og så starter man helt tankeløst med at slå eleverne oven i hovedet med en fælles afsluttende prøve efter 9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Det har de fleste overhovedet ikke forudsætninger for at kunne klare særlig godt. Det svarer jo til at begynde undervisningen i dansk med litteraturanalyse, inden eleverne overhovedet har lært at læse. I stedet skulle man starte med fundamentet, nemlig faget natur/teknik. Men også her har man fejlet. Faget blev indført i 1993, men de første linjefagsuddannede lærere til natur/teknik blev uddannet fem år efter, og der er stadig slet ikke nok af dem. Så når der skal prioriteres på skolen, lægger lederen først og fremmest vægt på at give eleverne en lærer, de kender i forvejen, og som kan få dem til at fungere godt. Først i fjerde eller femte led spørger man, om den pågældende lærer overhovedet er kvalificeret til at undervise i det her«.

Tortur/panik

Man kan vel ikke bebrejde skolelederne, at de ikke kan besætte timerne med linjefagsuddannede lærere, der ikke findes?

»Det er rigtigt. Men jeg kritiserer den leder, der bruger natur/teknik som kit til at få klassens og lærerens skema til at gå op. Helt skævt går det ofte, når klassen hvert eller hvert andet år skifter lærer i faget. Knap halvdelen af 4.-klasserne og 6.-klasserne får ny lærer i natur/teknik. Og vi har aktuel dokumentation for, at kun 48 procent af lærerne har en linjefagsuddannelse i et naturfag. Knap 40 procent har hverken linjefag i et naturfag eller efteruddannelse i natur/teknik«.

Det er også et spørgsmål om, hvad lederen prioriterer, når han ansætter nye lærere på skolen, mener Jørgen Haagen.

»En af mine studerende på seminariet sagde til en ansættelsessamtale, at hun ville insistere på at få natur/teknik, og så var skolelederen ved at falde ned af stolen. Han havde godt nok aldrig før hørt, at nogen insisterede på at få det fag. De fleste kalder jo faget tortur/panik, for det er virkelig en plage for dem. De aner stort set ikke, hvad de skal gøre og gribe fat i«.

Den måde, man prioriterer faget på, svarer lidt til at invitere folk på middag, selv om man hverken har ingredienser eller køkkengrej og i øvrigt ikke er særlig god til at lave mad, lyder Jørgen Haagens dom.

Et stift skema kan også gøre faget til en fuldstændig uoverkommelig opgave. Hvis man har én lektion om ugen, er det jo umuligt at få et godt flow ind i undervisningen.

»Og næppe er undervisningen begyndt at køre, før man skal pakke sammen igen. Som natur/teknik-lærer er man jo rejsende i grej og sære ting og sager mælkekartoner, snore, ståltråd, elastikker, små-flasker, måleinstrumenter og arbejdsark«.

Og løsningen er ikke at vente nogle år og så give faget flere timer. Men undervisningen kan samles i »klumper«, så klassen for eksempel har en hel dag med na-tur/teknik i en periode om efteråret og igen i foråret.

»Når jeg har en klasse seks timer i træk, kan vi virkelig nå noget. Jeg har den samme klasse i fysik/kemi, biologi og geografi, og ved at samle timerne får jeg total frihed, også til at tage ud af huset. De steder, hvor man er god til at udarbejde fleksible skemaer, burde man virkelig tænke i de baner og bytte rundt på folk. Man bruger færre kræfter og får større udbytte, hvis man gør det på den måde«.

Så hvis skemaet er mere fleksibelt, naturfagenes samles i nogle klumper, og indholdet bearbejdes i temaer, og lederen prioriterer lærernes linjefag og efteruddannelsen, så bliver alt godt?

»Så enkelt er det ikke. Det vil helt klart hjælpe, men efter- og videreuddannelsen er jo en katastrofe«.

Hvad kan skolerne gøre ved det, budgetterne til formålet er jo meget begrænsede?

»Jeg tror, man vil stå sig ved at samle sine resurser på et enkelt område hvert år, så det virkelig rykker noget«, siger Jørgen Haagen og henviser til Lellinge Skole i Køge Kommune som eksempel. Her har man lagt en plan for skolens samlede efteruddannelse og prioriterer hvert år et fagområde, som alle skolens lærere bliver opdateret i. I år arbejder man med naturfagene, og Jørgen Haagen er med som konsulent, der dels giver faglige input undervejs, dels hjælper skolen med at sammenfatte den nye viden og de nye erfaringer til en lokal læseplan, som er forankret i skolens lokalområde. Den kan lærerne arbejde ud fra i de kommende år og så bruge efteruddannelsestiden til et nyt fagområde, for eksempel sprogfagene eller de praktisk-musiske fag.

»Når skolerne ikke har resurser til alt det, de gerne vil, er der en tendens til, at de etablerer kurser ud fra en meget bred fællesnævner. Så giver man alle et kort kursus i rummelighed eller mange intelligenser og sætter sig så ned og venter på, at det ændrer noget. Men på den måde lader man fagligheden i stikken«.

Fagligt niveau smuldret

Men der er også problemer i andre led af den faglige fødekæde, mener Jørgen Haagen Petersen: »Det er en national katastrofe, at man har nedlagt hele naturfagsafdelingen på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hvem skal nu hive CVU-lærerne op, så de kan hive de folkeskolelærere op, som skal hive eleverne op på et ordentligt niveau i naturfagene? Man kan ikke bare hente fagligheden på universiteterne, for undervisningen der foregår jo, mens vi andre selv underviser. Derudover har man skippet en gruppe forskere fra Danmarks Lærerhøjskole, der havde en helt exceptionel fagdidaktisk kompetence. Muligheden for input på det højeste faglige niveau er smuldret fuldstændigt«.

Mange steder har man mulighed for at benytte sig af naturskoler og naturvejledere. Kan det ikke hjælpe til med at holde det faglige niveau?

»Det kan aldrig blive mere end krydderiet på undervisningen. Tilbuddene er for det meste dybt interessante, men de kan aldrig dække mere end en ganske lille del af undervisningen. Til gengæld er de guld værd, hvis lærerne forstår at bruge dem rigtigt. Det er en god idé at tilrettelægge et forløb i samarbejde med naturvejlederen, hvor undervisningen på skolen hænger sammen med arbejdet i naturen. Hvis man så oven i købet har timer i faget i et par klasser, kan man på den måde komme langt med at få tingene til at hænge sammen. Og så skal man aldrig holde sig tilbage fra at henvende sig for at få tilrettelagt undervisningsforløb, der lige passer til den aktuelle klasse«.

Brug de lokale resurser

Der er mange muligheder for at gøre undervisningen i naturfag interessant, vedkommende og hverdagsagtig, mener Jørgen Haagen. Det kan gøres på lærernes initiativ, men kommunerne kunne få megen god undervisning for få penge, hvis de havde blik på, hvad den kommunale forvaltning som helhed har at byde på. Der skal ikke særlig megen pædagogisk træning til, for at nogle af medarbejderne på rensningsanlægget, vandværket eller genbrugspladsen kan give deres viden videre til eleverne.

Han har selv erfaringer som konsulent inden for naturvejledning. Gode og dårlige.

»Det er skægt at se de mange gode lærere, der kommer ud og virkelig lever sammen med børnene. Men jeg har også set en del af dem, der benytter tiden hos naturvejlederen til at holde sig et frikvarter og går nede bagved med kaffekanden. Her kunne man virkelig se forskel på de lærere, der tager på faglig ekskursion med deres klasse, og så dem, der tager på en udflugt«.

thansen@folkeskolen.dk

thejsen@folkeskolen.dk

Skolebænken

Udsendelsen »Skolebænken« nummer tre om naturfagene i krise sendes første gang tirsdag den 19. oktober klokken 19.45 på tv-kanalen DK4.

Den genudsendes:

Onsdag den 20. oktober klokken 3.30

Fredag den 22. oktober klokken 3.00

Lørdag den 23. oktober klokken 9.00

Mandag den 25. oktober klokken 3.00

Tirsdag den 26. oktober klokken 3.30

Onsdag den 27. oktober klokken 22.15

Torsdag den 28. oktober klokken 7.45

Når programmet har været sendt første gang, kan det desuden ses på folkeskolen.dk

Klik ind på fanebladet »Skolebænken« på menulinjen.