0   115

Krav peger i hver sin retning

KL vil have endnu flere penge til lokale forhandlinger, mens DLF gerne ser lønkronerne forhandlet centralt. Konfliktkurs fristes man til at tænke. Ikke nødvendigvis, mener parterne

Ny Løn fungerer ikke optimalt. Så langt kan lærere og kommuner blive enige. Men når det gælder spørgsmålet om, hvordan lærernes løn og arbejdsvilkår skal bygges op, er der flere tavlelængder mellem parterne.

Fredag i sidste uge mødtes forhandlerne for at gennemgå kravene, der skal føre til en ny overenskomst for lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere. KL mener, at der skal afsættes »betydelige midler« til lokal løn, mens lærerne gennem Lærernes Centralorganisation (LC) ikke ønsker, at der skal afsættes nogle penge overhovedet. DLFs formand Anders Bondo Christensen mener, at lokal løn kan forhandles med de midler, der bliver frigivet, når ældre og højerelønnede lærere udskiftes med yng-re lærere på lavere løntrin.

Artiklen fortsætter under banneret

»KL har fremsendt nogle krav, der virker meget standardiserede. Der er slet ikke lagt op til, at forhandlingerne er vendt om. Det er de samme ting, de skriver til alle organisationerne. Og det er stik modsat af, hvad vi forventede. Hvis man skulle ende med det samme til alle, så skulle man ikke have lagt det ud til organisationsforhandlingerne«, mener Anders Bondo.

Det skræmmer ham ikke, at KLs budskaber tilsyneladende er på kollisionskurs med DLF.

»Jeg tror, det er nogle signaler, KL sender. Nu må vi se at komme i dybden med de her overskrifter og se, hvad de gemmer«.

Kommunernes chefforhandler Jens Tousgaard giver Anders Bondo ret i, at KLs krav er udtryk for generelle overvejelser.

»Det er lærerne, der vil have en ny model. Det at man har flyttet lønsystemet til organisationsforhandlingerne, betyder ikke, at vi ændrer ved vores synspunkt. Vi har et system, som vi gerne vil bygge videre på. Vi mener, at der skal ske nogle tilpasninger af Ny Løn. Skismaet består i, at vi vil have mere ud til ny løndannelse, og det vil lærerne ikke«, siger Jens Tousgaard.

Han regner dog ikke med, at alle ansatte i amter og kommuner kommer til at få det helt samme lønsystem.

»Ligesom Anders Bondo har sagt, så tror jeg også, at vi kommer til at skabe flere, men få lønmodeller«, siger Jens Tousgaard.

Pas på reglerne

Arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København, Dorthe Pedersen, har været med til at udarbejde et stort forskningsprojekt om Ny Løn. Ud fra parternes krav mener hun, at det er svært at finde sammen om en mere skræddersyet lønmodel. Hun advarer parterne om de problemer, der kan opstå, hvis de forsøger at forny lønmodellen ved at forme mange regler både centralt og lokalt. Lønsystemet kan på den måde komme til at befinde sig mellem flere stole, hvor målet er at gøre det enkelt, men hvor der i virkeligheden sker en større bureaukratisering i form af central evaluering og kontrol og en stor mængde lokale regler.

»Her deler Ny Løn skæbne med en række andre ledelsesværktøjer, hvor målet er forenkling, klarhed og effektivitet, mens realiteterne ofte er bureaukrati, bøvl og ballade«.

Dorthe Pedersen mener, at DLFs ønske om et centralt fastlagt lønforløb kan skaffe lærerne troværdighedsproblemer.

»Troværdigheden kommer til at handle om at kunne argumentere for, hvordan det kan føre til et lønsystem, der bakker op om pædagogiske og faglige målsætninger i skolen. Hvor ligger muligheden for lokal fleksibilitet, og hvordan kan lønnen understøtte tværgående arbejdsorganisering og innovationsevne i det pædagogiske arbejde?« spørger hun.

Gode kommuner straffes

Ny Løn har været meget udskældt, fordi de afsatte penge simpelthen ikke blev udbetalt.

Det er op til den enkelte kommune, hvor mange penge den vil bruge. Det har betydet, at nogle har brugt mange penge, og en del ikke har brugt nogen. Hvis kommunerne tilsammen ikke har udbetalt de penge, der var sat af, når perioden er udløbet, så kommer alle til at betale dem over den såkaldte reguleringsordning.

»Mange kommuner har tænkt, at det ikke kan være rigtigt, at vi spiller med på tankegangen og så får en ekstraregning, fordi der er nogen, der ikke gør det. Det skal vi have håndteret på en bedre måde«, siger Jens Tousgaard.

mbtrier@dlf.org

Temaside om overenskomst

Du kan løbende følge forhandlingerne frem mod en ny overenskomst for lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere, som skal træde i kraft 1. april 2005. Find nyheder, Folkeskolens artikler, netnyheder fra folkeskolen.dk, overenskomstkrav med mere på www.folkeskole.dk/OK05.

... målet er forenkling, klarhed og effektivitet, mens realiteterne ofte er bureaukrati, bøvl og balladeArbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen om faren ved et kompromis om en skræddersyet lønmodel

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet