Kvinder i Danmarkshistorien
Fakta

Forfatter: Grethe Jensen

318 sider, 299 kroner

Forlag: Politikens Forlag

»Den kvinde har ingen huller i sin uvidenhed«. Således citerer forfatteren og historikeren Grethe Jensen en udtalelse om en af de nulevende fem kvinder, der fortælles om i denne bog.
Artiklen fortsætter under banneret
Her fortælles 48 bemærkelsesværdige danske kvinders historie gennem de sidste 1.000 år.
De 48 personer har ikke andet til fælles, end at de er kvinder, og at de som sagt på hver sin måde er bemærkelsesværdige. Bogen begynder med dronning Thyra fra 900-tallet og fortæller herefter om andre dronninger, adelskvinder, en enkelt heks, elskerinder, forfattere, skuespillere, politikere, videnskabsfolk med flere.
Forfatteren skriver i sin indledning, at de udvalgte kvinder alle har været med til at tegne vort billede af Danmarks politiske historie og kulturhistorie. Som kvinder har de været underlagt særlige vilkår og har måttet foretage nogle valg og fravalg, som også kvinder i dag sikkert kan genkende og spejle sig i. Endvidere skriver forfatteren, at ingen af de omtalte kvindeskæbner får lov til at blive sat til doms alene. De er nøje sammenvævet med den historiske scene, de optrådte på.
Det er denne sammenvævning af politisk historie, kulturhistorie og biografiskrivning, der er lykkedes, og som gør bogen så læseværdig.
Den bør have en naturlig plads på skolernes lærerbiblioteker. Mange af biografierne vil kunne genfortælles for eleverne i folkeskolen.
Og hvilken kvinde er det så, der ingen huller har i sin uvidenhed? Det skal ikke røbes her, men det drejer sig om enten dronning Margrethe den anden, politikeren Ritt Bjerregaard, forfatteren Suzanne Brøgger, politikeren Pia Kjærsgaard eller fysikeren Lene Vester-gaard Hau.
MERE OM EMNET