Tortur/panik kalder mange lærere faget, der på skolens skema hedder natur/teknik.

En skoleleder faldt næsten ned af stolen, da en lærer til en ansættelsessamtale insisterede på at få natur/teknik.

En »national katastrofe«, siger lærer Jørgen Haagen Petersen om sin egen generelle opfattelse af naturfagenes krise. Til daglig underviser han både elever i folkeskolen og studerende på et seminarium (læs interview med ham i dette nummer af bladet).

Han er ikke den første, der gør opmærksom på problemet med den manglende interesse for naturfagene. En mangel, der kan få store konsekvenser for samfundet.

Det positive er, at den megen fokus ser ud til at få folk over et bredt spekter til at gøre noget, før katastrofen indfinder sig.

Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat 595 millioner over fire år til at styrke naturfagene. De fleste penge går til at renovere faglokaler, men der er også bevilget en naturvidenskabelig bogpulje på 40 millioner næste år og det samme beløb i 2006 til køb af naturfaglige bøger. Desuden vil man bruge 90 millioner kroner over fire år til lærernes efteruddannelse i naturfag.

Statsministeren fulgte op i sin åbningstale i Folketinget 5. oktober og understregede, at folkeskolen skal have et løft, og hans løfte var både møntet på flere penge og på, at der skal følge et kvalitetsløft med i form af øgede faglige færdigheder til eleverne.

Også Danmarks Lærerforening er sammen med blandt andre KL og Børne- og Kulturchefforeningen på banen med forslag til, hvordan naturfagene skal opprioriteres. DLF foreslår i rapporten »Folkeskolens svar på OECDs anbefalinger«, der blev publiceret, samme dag som statsministeren holdt sin åbningstale, at man centralt fastlægger nogle få områder (evaluering, læsning, naturfag), der forpligter alle kommuner til en målrettet indsats. Et forslag, KL delvis er enig i, men Lærerforeningen viste i foråret, at i løbet af de seneste ti år har kun hver anden kommune gjort noget for at støtte natur/teknik, og kun hver femte kommune har gjort noget for at forbedre fysik/kemi-undervisningen. DLF foreslår, at man sikrer faglige miljøer på skoler og kommuner, og konkret at alle skoler i læsning og naturfag sørger for veluddannede resurselærere, »der kan give faglig sparring til kollegaer og understøtte et fagligt miljø«. KL er enig og peger på vigtigheden af professionelle læringsmiljøer med kvalificerede lærere eller såkaldte »faglige fyrtårne«.

Hvis fokus kan flyttes væk fra forudsigelser fra en lærer med begge ben plantet i skolens virkelighed om en »national katastrofe« på naturfagsområdet til en bred forståelse af vigtigheden af at handle, er der taget de første skridt til at bryde en ond cirkel.

Så lad os håbe, at der ikke går for meget politik i den, og i stedet udnytte de positive meldinger til et kvalitetsløft for natur/teknik, fysik/kemi, geografi og biologi.

kac

Læs side 8-14

Fra 19. oktober kan Jørgen Haagen Petersen ses på »Skolebænken«