Dlf/a og medlemsservice. På telefonniveau en by i Rusland.

Ligner tidligere tiders østeuropæiske centralisering af telekommunikation. Altid over Moskva, selv om målet var Tallinn. Det russiske magtapparat hørte på. Hjælpen var yderst modvillig og langsommelig. Min sagsbehandler sidder i Aalborg. Intet direkte nummer. Der henvises til landsdækkende service. Tak for det. Alle linjer optaget.

Vent venligst. Alle opkald besvares i rækkefølge. Musik i øret. Desperationen lurer. Minut på minut. Dagpengene udhules i dyr telefontakst. For at gøre en lang historie kort. Igennem til velvillig omstilling. Desværre, din sagsbehandler er optaget. Du vil snakke med ham! Sød sagsbehandler i Århus tilbyder hjælp. Hun mailer til Aalborg.

Besked på at ringe til klient. Omsider opringning. Den landsdækkende service har virket. Spildt tiden for undertegnede og ukendt sagsbehandler. Hun reduceres til ganske vist meget imødekommende stikirenddame.

Fantastisk brug af ekspertise.

Til lykke med så tung en organisation. Minder om moskvakontrollen. Central styring af samtaler. Mulighed for optælling af aktiviteter. Belønning til sagsbehandleren med flest henvendelser. Nej, næppe, men hvorfor denne centrale styring? Sagsbehandlerne er i systemets vold. De tager ikke ansvaret for den umulige og meget lidt servicebetonede telefontjeneste. De tager vel nærmest afstand fra den. Dette københavnske broderskabs redskab til yderligere vanskeliggørelse af situationen for arbejdsløshedsforsikrede. Systemet er ikke til for din skyld. Systemet er til for systemets skyld. I Kreml vogtede bureaukraterne på deres magt. Hvilke magtinteresser står bag den centrale telefontjeneste? Hvorfor skal både sagsbehandlere og deres klienter så systematisk generes?