Debat

Voldsom reaktion

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er helt enig med Ole Karlsen (Folkeskolen nummer 41) i, at vi i skolen skal vise børn skønhed, glæde og godhed men skal de udelukkende se det skønne og gode? Verden er jo ikke kun skøn og god. Noget af det, »genreserien« er blevet rost for, er netop, at der med serien endelig er kommet et undervisningsmateriale, der giver børnene redskaber til at analysere og forholde sig en smule kritisk til populære kulturproduktioner.

Tag Dennis Jürgensens børnebøger og computerspillene Diablo og Counterstrike. Jürgensen er en af landets mest læste børnebogsforfattere, og de nævnte spil spilles hver dag af tusindvis af danske børn. »Genreserien«s »Gyselige fortællinger« tager fat i Jürgensens forfatterskab og de to computerspil og giver børnene redskaber til at analysere dem, forholde sig kritisk til dem og vurdere deres kvalitet. Er det at foretrække, at børnene ikke fik sådanne redskaber, når vi ved, at de bruger op til fem timer dagligt på voldsomme computerspil?

Jeg har i bøgerne valgt at tage udgangspunkt i genrerne, som de er, og det præger naturligvis billedvalget. En bog om gysergenren skal efter min mening være uhyggelig. Rigtig uhyggelig ikke pædagogisk uhyggelig eller uhyggelig for sjov. Og billederne, som du hentyder til, afspejler naturligvis teksterne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kvalitet og popularitet er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Lene Kaaberbøls »Skammer«-serie, som et af de omtalte billeder er en illustration til, er et godt eksempel. Der er ikke tale om at hoppe på tilfældige bølger.

For en ordens skyld må jeg lige korrigere: Hverken »Fantastiske fortællinger« eller »Gyselige fortællinger« henvender sig til 4. klasse. Det gør kun »Eventyrlige fortællinger«, og jeg skal love dig for, at der i den er skønne billeder. Du skulle prøve at kigge!